I vanens tro åbnede biografen Imperial lørdag aften endnu en gang dørene op til deres månedlige Premiere Surprise, hvor der vises en endnu ikke udgivet film – men denne gang fandt størstedelen af publikum filmen for frastødende.

Valget på denne måneds film var faldet på den kommende dokumentarfilm “The Aristocrats”, hvori en lang række af verdens største komikere går sammen og individuelt byder sig ind på hvem der kommer op med den sjoveste vittighed, efter devicen “jo ulækrere, jo bedre”.

Dette valg faldt dog ikke i god jord hos mange af de håbefulde biografgængere, der fandt den ulækker og frastødende. Ca. 300 mennesker udvandrede i protest fra filmen, der bl.a. bød på afføring, bræk, sex og udpenslet pædofili. Angiveligt skulle nogle folk også have brækket sig i væmmelse over den ulækre film.

John Tønnes, den administrerende direktør for Nordisk Films Biografer, beklager at filmen ikke lige var alles kop te, men vil dog ikke give billetpengene tilbage til de mange utilfredse biografgængere, eftersom idéen med Premiere Surprise er netop, at den viste film skal være en overraskelse og man defor ikke skal have en forudindstillet holdning til hvad programmet må byde på.

”Det ligger jo indbygget i konceptet for ‘Premiere Surprise’, at filmen skal være en overraskelse. Man går i biografen for at se en stor eller særlig film, der ikke er blevet vist tidligere i Danmark, og som senere får rigtig premiere i de danske biografer,” siger Tønnes.



Vis kommentarer (84)
Gravatar

#51 akerman 19 år siden

#50
Den er vist lidt bivalent. Det kan også være han mener at han har forsøgt at få pengene igen fra Cinemaxx :>

Lige siden jeg hørte om the Aristocrats for første gang har jeg glædet mig til at se den, det her har kun givet mig mere lyst. Troede ærligt talt danskerne var bare LIDT mere åbne end det her. Come on, volden/tabuerne er jo ikke engang visualiserede.
Gravatar

#52 filmz-vassago 19 år siden

Glæder mig også til den :)
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#53 filmz-hackerhead 19 år siden

Nu må i sgu styre jer allesammen.
1- IMDB's vurdering er ikke alfa og omega. Den almindelige
biografgænger er ikke inde og stemme, så den elitære attitude
der lægges for dagen, når det drejer sig om IMDB's filmanmelderlser og lignende er ikke acceptabel!
2- I bund og grund drejer det sig om hvorvidt det er i tråd med
den førte politik i Imperial at vise en dokumentarfilm til et
publikum, som er vant til at der vises noget forholdsvis mere
mainstream til en surprise. Uanset argumenterne er en dokumentarfilm ikke rettet imod det brede publikum, og især ikke en der er så vulgær som denne (but it's still funny!!).

Så det må jo vurderes ud fra folk som går ofte til PS og ikke
af os mavesure nørder, som kommer der sjældent og som hader xXx på trods af dennes underholdningsværdi. Vi vil elske Tha A's, men den falder ikke ind under betegnelsen "kommende storfilm" ud fra den gængse biogængers synspunktum.

Fat det.
The truth? You can't handle the truth! No truthhandler, you! - Sideshow Bob
Gravatar

#54 myggen 19 år siden

Hvor ville dine pointer dog have mere gennemslagskraft, hvis du ikke skrev dem som en 12-årig på stenbroen havde gjort det... Og at du endda registerer dig bare for at tale tumpet, fatter man ikke.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#55 filmz-Kadann 19 år siden

#53 -

Hvis du nu læste tråden, så ville du opdage at der ikke kun henvises til IMDb, men også Rottentomatoes, så dit argument holder ikke. :)

Umiddelbart er jeg da ret overbevist om at os "mavesure nørder" også går ret meget til Premiere Surprise, så igen.. dit argument falder til jorden.

Jeg har stadig svært ved at se hvorfor at filmen skulle henvende sig til et smalt publikum.. Kan du forklare det?

Er det mangel på stjerner? Der er 100 stjerner med.

Er det mangel på positive anmeldelser? Der er bunkevis af dem.

Er det mangel på indtjening? Ikke ifølge de tal der viser sig p.t.

Er det fordi det er en dokumentar? Behøver jeg at nævne adskellige dokumentarfilm som har gjort det godt i biffen de seneste år?
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#56 chronaden 19 år siden

#53 - true, men jeg er i 95% af tilfældende enig med imdb's karakter
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#57 filmz-hackerhead 19 år siden

#54 Ja, det er jo et tydelig klassisk passiv-agressiv forsvar at nedværdige min litterære udtryksform. Jeg bukker mig i støvet for dine argumenter i forvished om at der er meget mere end mig du ikke fatter... Vade Retre Me, satana.

#55 Igen, det er da fint nok med alle de sites der har givet
The A's en god anmeldelse, og jeg er da for så vidt enig i, at det er en seværdig film.
MEN! Det ændrer da ikke på det afgørende faktum, at det var et
forkert fora at vise den i.
Ydermere er en dokumentarfilm altid henvendt til et smallere publikum end en mainstreamfilm/storfilm er. Det ligger allerede i definitionen af de to typer film. Den eneste undtagelse der kan kommer i betragtning er vel Bowling og Fahrenheit. Du må vel indrømme at der er et mere snævert publikum til en dokumentar end til f.eks. LOTR...

#56 :-) Jeg er også enig med IMDB's karakter!
The truth? You can't handle the truth! No truthhandler, you! - Sideshow Bob
Gravatar

#58 myggen 19 år siden

Det var overhovedet ikke min pointe, men du har sikkert ret i, at der er meget jeg ikke fatter.

Hvad jeg mente var, at det var synd at du valgte at bruge vendinger som "Nu må i sgu styre jer allesammen", og "Fat det", når dine pointer faktisk var ganske fremragende og velunderbyggede, og i øvrigt det klart bedste forsvar for 'bræk-brokkerne' i denne tråd (og så endda fra en der glæder sig til filmen). Indlægget fremstår bare mindre seriøst med sådanne vendinger.

Med andre ord var det tonen, ikke indholdet eller dine litterære evner, jeg 'angreb'.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#59 filmz-hackerhead 19 år siden

#58 Sorry myggen. Jeg misforstod. Ikke let at være født i Whiskeybæltet og nu bo på Nørrebro. Fører uundgåeligt til et mix af sprog som ikke altid er lige ønskværdigt! :-)

Mine sårede litterære evner siger hermed undskyld.
Min tone siger "fuck dig"! Hi hi hi! ;-)
The truth? You can't handle the truth! No truthhandler, you! - Sideshow Bob
Gravatar

#60 filmz-Kadann 19 år siden

#57 -

Jamen, nu er Rottentomatoes jo netop ikke et site som giver anmeldelse, men samler anmeldelser fra f.eks. aviser i USA, så det er ikke baseret på brugere, men filmanmeldere.

Måske har en dokumentar på papiret et smallere publikum end LOTR, men det ændrer jo stadig ikke på at dokumentarfilm jo har ændret ret meget karakter de seneste år og hevet ligeså mange film i biffen som mere "almindelige" underholdningsfilm, så jeg kan stadig ikke se hvorfor at man bør lade være med at sætte den op i Imperial, baseret på "Bowling for Columbine", "Fahrenheit 9/11", "Supersize Me" og i danmark "Onkel Danny..", samt at filmen har tjent godt i USA.

Bare fordi der ligger en gammel definition som siger at en dokumentarfilm ikke kan tjene penge og skal vises på DR1 om søndagen, betyder jo ikke at vi skal holde os til den, fordi tiderne har altså forandret sig.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: