Det kan godt være, at MacManus-brødrene endte deres seneste actioneventyr bag træmmer, men deres fortælling er langt fra færdig.
“The Walking Dead”-stjernen Norman Reedus genforenes med “Powder”-skuespilleren Sean Patrick Flanery i den kommende fortsættelse på “The Boondock Saints”, rapporterer Deadline. Instruktøren af originalen, Troy Duffy, er tilbage i instruktørstolen. Han har skrevet filmen i samarbejde med Flanery, mens Reedus aktivt har hjulpet med inputs.
Læs også: “‘The Boys’ Sæson 3 tilføjer 3 nye superhelte”
Den første film fulgte de to irsk-katolske brødre der i Guds navn kæmpede for at udrydde Bostons kriminelle underverden. Opfølgeren så brødrene tage på hævntogt efter mordet på deres præst, men endte filmen i fængsel.
Den nye film finder ifølge Duffy sted efter brødrene bliver løsladt i en helt ny verden. Den ene bror ønsker at fortsætte, hvor de slap, mens den anden ønsker at stoppe. Den nye skurk, de står over for, er dog ikke ligesom de andre — denne gang er det nemlig en politiker.
Inspirationen til den nye skurk kom, efter Duffy spurgte sine fans, hvem de helst ville se Connor og Murphy dræbe. Svaret var politikere.
Impossible Dream Entertainment (“Get Out”) står bag “The Boondock Saints 3”, der begynder produktion i maj næste år.