De to første film i “The Expendables”-serien fik begge en R-rating af Motion Picture Association of America (MPAA). Det vil sige, at børn under 17 år i USA – grundet stærke scener – kun fik lov at se filmen sammen med en voksen. Men nu er der godt nyt for de unge amerikanere: Ifølge Deadline har Sylvester Stallone nemlig annonceret, at “The Expendables 3” vil få en PG-13 rating.

Se også: Det regner med actionstjerner i første “The Expendables 3”-teaser

En PG-13 censur gives til film, der kan blive betragtet som uegnet for børn under 13 år. Med andre ord en væsentlig forskel i forhold til de to forgængeres R-rating. Stallone selv ser dog det mildere indhold som en fordel: “Vi ønsker at nå ud til så mange mennesker som muligt. Den er meget tæt på en R-rating, tro mig, den er lige på kanten. Men jeg tror vi skylder den næste generation det (en PG-13 rating, red.)”.

Om “The Expendables 3” reelt er mildere end sine forgængere, får du selv muligheden for at vurdere, når den stjernespækkede actionfilm rammer de danske biografer den 14. august 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#11 Slettet Bruger [797383378] 10 år siden

#7 -

Problemet er bare, at det er forholdsvis dårlige argumenter, i hvert fald når det kommer til toeren.

Var der masser af action og var den action god, havde jeg været ok med det, men der var ikke masser af action, faktisk var der masser af kedelige dele af filmen og actionen var ringe, inkl. CGI-blodet.

Selv de mest ringe actionfilm fra 80'erne og 90'erne forsøgte i det mindste med en nogenlunde sammenhængende historie og blev ofte holdt oppe af nogle sjove replikker og noget habil action, kombineret med gode, praktiske effekter. Og selv hvis de ikke havde en sammenhængende historie, var historien så åndsvag, at man i det mindste kunne grine af den.

Filmen vil underholde med god, gammeldags action, men det gør den ikke. Den underholder ikke og den har hverken god eller gammeldags action, men til gengæld åndsvag moderne action (læs: bl.a. CGI-blod).
Gravatar

#12 BN 10 år siden

Thame (7) skrev:
Man skal altså ikke se Expendables filmene, hvis man håber at fange et godt manuskript.
Så har man virkelig skudt forbi målet!
De film vil underholde med god gammeldags action, og hvis man ikke er til den slags, skal man holde sig langt væk!


Så en god actionfilm er per definition lig med et dårligt manuskript?
"The feel of the experience is the important thing, not the ability to verbalize or analyze it." (Stanley Kubrick)
Gravatar

#13 Thame 10 år siden

#12

Absolut ikke. Nogle gange går det hele op i en højere enhed, hvor både historie og action er i toppen (f.eks. Die hard).

Men når jeg sætter mig for at se Expendables, forventer jeg kun at en masse lort sprænger i luften, store guns, og dårlige (læs:sjove) one-liners.
Der er alt for meget af det hele, og de ved det godt. Sly er 100% bevidst om hvad han laver.

Jeg kan slet ikke huske hvad historierne handlede om i detaljer, men det er også fuldstændig ligemeget!
De film vil underholde, og det gjorde de i høj grad i mit tilfælde!
Gravatar

#14 Kyllingebenet 10 år siden

HonoDelLoce (3) skrev:
Det gør mig ingenting, hvis det betyder, at der bliver skruet ned for CGI-blodet...


Jeg ville faktisk ha' skrevet nøjagtig det samme! Synes virkelig cgi-blod er en dårlig løsning på film, hvorimod gamle 80-90'er blodeffekter var mere troværdige.
Mental striptease..
Gravatar

#15 Ispep 10 år siden

#13

Begge Expendables var da heller ikke sjove. Ved du hvorfor? Fordi manuskriptet stank af pis. Jeg forventer som sådan heller ikke specielt begavet plot, men synes nu godt både humoren, action og historien kunne være langt bedre.
Gravatar

#16 HonoDelLoce 10 år siden

Kyllingebenet (14) skrev:
Jeg ville faktisk ha' skrevet nøjagtig det samme! Synes virkelig cgi-blod er en dårlig løsning på film, hvorimod gamle 80-90'er blodeffekter var mere troværdige.


Scenen i 1'eren, hvor Sly stikker en kniv igennem halsen på en ond dude (mod slutningen) er ræderlig!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#17 Jack Slater 10 år siden

Havde personligt foretrukket R-rating, meeeen jeg synes egentligt at det som udgangspunkt giver lidt mening at lave en film som The Expendables med en lidt mildere rating.

Et eksempel på det modsatte var dengang at man valgte at lave Aliens vs. Predator som PG-13. Det gav ingen mening da begge film-ikoner jo var fra horror/gyser-genren.
Gravatar

#18 Giraffen 10 år siden

Thame (7) skrev:
Man skal altså ikke se Expendables filmene, hvis man håber at fange et godt manuskript.
Så har man virkelig skudt forbi målet!
De film vil underholde med god gammeldags action, og hvis man ikke er til den slags, skal man holde sig langt væk!


Det "argument" holder ikke når de ingen gang byder på solid action. Og bare fordi man går ind og ser en actionfilm kunne man vel godt håbe at de havde brugt bare to sekunder på at skrive et nogenlunde manuskript. Argumentet: "Jamen det er jo bare en actionfilm, så handlingen kan da være ligemeget!" holder altså ikke når Hollywood gang på gang pumper actionfilm efter actionfilm ud på markedet med røvelendige handlinger, for at sige det ærligt, og tilmed røvelendig action, ja så vil jeg sgu ønske at de bare havde brugt lidt tid på en udholdelig handling.

Hvis actionscenerne var værd at se, ville det andet ikke gå mig så meget på, men ingen gang det kan de jo finde ud af.
Gravatar

#19 Giraffen 10 år siden

Thame (13) skrev:
Men når jeg sætter mig for at se Expendables, forventer jeg kun at en masse lort sprænger i luften,!


Ja hvis det er dine forventninger så kan jeg sgu bedre forstå at du ikke blev skuffet.

Expendables er nemlig lige med lort. Så kunne man bare håbe at nogen vil sprænge filmene i luften for så vil du virkelig se en sand lorte eksplosion.
Gravatar

#20 Kaversmed 10 år siden

Jeg mindes at folk herinde generelt var nogenlunde glade for de her Expendables film? Rart at se folk er vågnet op :D

<surtopstød> Don't get me wrong, jeg elsker de gode gamle drenge, men for satan hvor jeg dog krummer tæer over de her film. De prøver at være åhh så oldschool og jeg-skal-gi-dig-ska-jeg, men rammer fuldstændig ved siden af. De gamle film havde charme og virkede oprigtige, mens Expendables mest af alt fremstår som slapstick action med en flok uoplagte pensionister, der render rundt og leger soldater. Det er ynkeligt. </surtopstød>

Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...

Skriv ny kommentar: