De to første film i “The Expendables”-serien fik begge en R-rating af Motion Picture Association of America (MPAA). Det vil sige, at børn under 17 år i USA – grundet stærke scener – kun fik lov at se filmen sammen med en voksen. Men nu er der godt nyt for de unge amerikanere: Ifølge Deadline har Sylvester Stallone nemlig annonceret, at “The Expendables 3” vil få en PG-13 rating.
Se også: Det regner med actionstjerner i første “The Expendables 3”-teaser
En PG-13 censur gives til film, der kan blive betragtet som uegnet for børn under 13 år. Med andre ord en væsentlig forskel i forhold til de to forgængeres R-rating. Stallone selv ser dog det mildere indhold som en fordel: “Vi ønsker at nå ud til så mange mennesker som muligt. Den er meget tæt på en R-rating, tro mig, den er lige på kanten. Men jeg tror vi skylder den næste generation det (en PG-13 rating, red.)”.
Om “The Expendables 3” reelt er mildere end sine forgængere, får du selv muligheden for at vurdere, når den stjernespækkede actionfilm rammer de danske biografer den 14. august 2014.
#21 Jach 10 år siden
Helt enig. Normalt ville jeg også beklage mig over scriptet, men ved action film og specielt Expendables er det ligefrem latterligt at beklage sig over da det er actionen det handler om. Et godt script er et plus, men ikke nødvendigt.
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS