Det er endnu ikke gået en uge, siden “Godzilla” fik premiere, men allerede nu arbejder Legendary Pictures og Warner Bros. på en fortsættelse til monsterfilmen, der har vist sig at være et kæmpe hit i åbningsweekenden

Se også: Filmz TV møder “Godzilla”-filmholdet!

Ifølge Deadline har de to filmstudier bekræftet, at de allerede er i gang med at planlægge en toer. Hvad filmen vil handle om, og om instruktør Gareth Edwards vil vende tilbage, er endnu uvist. Edwards har dog allerede udtalt, at hvis han skal lave en toer, så vil filmens opbygning komme til at minde meget om den første.

Hvis du endnu ikke har set “Godzilla”, kan du stadig nå at fange den hårdtslående succes i biograferne, hvor den kører netop nu.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (23)
Gravatar

#1 steadi07 10 år siden

Edwards udtalte i sidste uges udgave af "Kermode & Mayo's Film Reviews", at hvis tilbuddet om en 2'er skulle komme på et tidspunkt, så er han interesseret.

Personligt ser jeg frem til det. "Godzilla" var en interessant oplevelse i min optik. Umiddelbart var min følelse noget afslappet, da jeg ikke helt følte det store indtryk fra Godzilla's optræden.. Men til gengæld har filmen formået at blive siddende siden da.. Og af den grund overvejer jeg at smutte en tur til ind og se, om filmen kan holde til et gensyn.
Gravatar

#2 Kviesgaard 10 år siden

Et syn var nok for mig. Den fængede aldrig rigtig hos mig, så personligt har jeg ikke behov for en toer.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 X&O 10 år siden

Personligt ville jeg mene man kunne få en bedre historie ud af en prequel.
Gravatar

#4 HonoDelLoce 10 år siden

Den lægger vel også lige til højrebenet...

Smidet det lige i en spoilertekst for en sikkerheds skyld...

Uanset, at Godzilla fremstår som en slags helt efter den første film, så vil menneskeheden jo for evigt leve i frygt for sådan en indtil da ukendt faktor i fødekæden.

(Dele af) befolkningen ville gå i panik, ikke mindst med tanke på hvornår Godzilla (eller naturen, eller hvem man nu mener, bestemmer den slags) vil se netop menneskene som skyld i ubalance på jorden, og hvornår Godzilla derfor vil komme efter os alle sammen...

Hellere det end en "gentagelse" - altså, endnu et (eller flere) kæmpemonstre vækkes til live/skabes/ankommer til jorden og Godzilla må igen til jorden (og menneskehedens) undsætning - alt imens at militæret selvfølgelig prøver at nedskyde Godzilla også, fordi han er en trussel, men til sidst indser vi alle sammen, at Godzilla faktisk bare vil hjælpe (den historie har Michael Bay vist udpint nok i Transformeres-filmene).

Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#5 danish99 10 år siden

Lav en 2er men så husk lige at lade vær med at, lave en trailer som giver en et helt forkert indtryk, man troede jo
at godzilla ville angribe byer, men nej det var en skuffelse uden lige, godzilla var jordens vagthund imod atom spisende monster.
Det er en ommer.

[Spoiler-markering indsat af admin]
King
Gravatar

#6 steadi07 10 år siden

#5 - Det må siges at være noget dobbeltmoralsk, når du samtidig lige smider et par spoilere til filmen i dit indlæg.
Gravatar

#7 MMB 10 år siden

steadi07 (6) skrev:
#5 - Det må siges at være noget dobbeltmoralsk, når du samtidig lige smider et par spoilere til filmen i dit indlæg.


Spoiler-markering hermed indsat. :)
Gravatar

#8 savomilosevic9 10 år siden

Kunne være fedt hvis de kunne få rettighederne til nogle af Toho monstrene. Hvis bare denne film bliver et tilstrækkeligt stort hit i Japan kunne det også være at Toho begynder at lave nye film selv (mand i Godzilla-dragt påkrævet).
Gravatar

#9 T. Nielsen 10 år siden

Synes måske lidt de har brændt broen til en forsættelse, hvis den ikke blot skal være en gentagelse.
Baby, it's cold outside
Gravatar

#10 HonoDelLoce 10 år siden

T. Nielsen (9) skrev:
Synes måske lidt de har brændt broen til en forsættelse, hvis den ikke blot skal være en gentagelse.


Det synes jeg ikke. Læs min idé i #4 ;) Der er rig mulighed for en fortsættelse (uden egentlig gentagelse - udover ødelagt bygninger og lignende, selvfølgelig ;) )
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: