MCU-seriens ugentlige udgivelsesplan er inspireret af “Star Wars”-seriens succes. 

“WandaVision” er den første Marvel-serie, der har karakterer fra MCU som hovedpersoner.

Der har dog været adskillige andre Marvel-serier på Netflix i de senere år, såsom “The Punisher”, “Jessica Jones”, “The Defenders”, “Daredevil”, “Luke Cage” og “Iron Fist”.

Læs også: MCU-Chef Kevin Feige: Disney Plus kommer til at udvikle MCU

Netflix har haft for vane at udgive hele sæsoner på én gang. Det kommer ikke til at ske med “WandaVision” på Disney Plus.

Seriens første to afsnit får premiere den 15. januar. Herefter vil der blive udgivet ét afsnit om ugen.

MCU-chef Kevin Feige fortalte på et pressemøde i forbindelse med udgivelsen, at udgivelsesplanen bl.a. var inspireret af den succes “The Mandalorian” har haft med ugentlige afsnit:

“Vi nød at se det med ‘The Mandalorian’, og det gjorde mig begejstret for, hvordan vi opbygger ‘WandaVision,'” lød det fra Feige.

Seerne må altså væbne sig med tålmodighed, da “WandaVision” kommer til at strække sig over otte uger.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Durante 3 år siden

Fint med mig... det er alt for fristende at binge watche serier på Netflix, og det er jeg personligt ret træt af

Skriv ny kommentar: