Thor og alle de andre superhelte er i fuld gang med optagelserne til ensemble-filmen “The Avengers”, der udkommer næste år, men samtidig er fortsættelser til alle de enkeltstående film fra Marvels univers også på vej.

Se også: Kenneth Branagh er ikke fastlåst for “Thor 2″.

Iron Man 3” er sat til at udkomme 3. maj 2013 med Shane Black (“Kiss Kiss Bang Bang”) som både instruktør og manuskriptforfatter, og nu er den anden film om den nordiske gud Thor bekræftet til samme år. Datoen til “Thor 2” lyder indtil videre på 26. juli.

Chris Hemsworth vender i filmen tilbage i rollen som den hårdtslående gud, men Disney og Marvel bliver nødt til at lede efter en ny instruktør, for “Thor”-instruktøren Kenneth Branagh har valgt at takke nej til tilbuddet om at vende tilbage bag kameraet.

Fortsættelsen vil blive skrevet af Don Payne, som også skrev den endelige version af manuskriptet til den første film. Hans andre værker tæller bl.a. “Fantastic Four: Rise Of The Silver Surfer” og “My Super Ex-Girlfriend”.

“Thor” har indtjent 437 millioner dollars på verdensplan, siden filmen fik premiere sidst i april.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Thor”-interview med Chris Hemsworth og co.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Nukleon 13 år siden

Lyder lidt som en dødsdom.

Samtidig med at de godt nok giver manus til samme forfatter, men trods alt den sidste forfatter, så der er grund til at tro at han ikke kan gøre kunsten efter fordi han ikke bare kan polere op.

Man kan da håbe på at Kat Dennings ikke vender tilbage til at lave jokes om Facebook.
Gravatar

#2 Graversen 13 år siden

Jeg så lige "Kiss Kiss Bang Bang" for første gang i går aftes, og det er jo en gennemført fantastisk film. Utroligt nok er det den eneste film Shane Black har instrueret, men han har tilgengæld skrevet mange succesfulde manuskripter.

Nu ser jeg forhåbningsfuldt frem til Iron Man 3, efter en meget skuffende 2'er.
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#3 Outbound Sith 13 år siden

Good for you, Kenneth B.! :)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#4 Slettet Bruger [166634870] 13 år siden

Selvom jeg er stor superheltefan, har jeg stadig ikke fået set den først, men instruktøren lyder bestemt ikke skidt, trods alt.
Gravatar

#5 X&O 13 år siden

$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$hit!
Gravatar

#6 the_paki_don 13 år siden

Branagh har integritet. Det lyder godt. Eller måske bad han om for mange penge og de gav ham "The Terrence Howard Treatment". :)
Gravatar

#7 filmzkim 13 år siden

Fortsættelsen vil blive skrevet af Don Payne, som også skrev den endelige version af manuskriptet til den første film. Hans andre værker tæller bl.a. "Fantastic Four: Rise Of The Silver Surfer" og "My Super Ex-Girlfriend".


*Facepalming*
Gravatar

#8 filmzkim 13 år siden

#3

Gravatar

#9 Lars.dk 13 år siden

Mere Portman er altid godt :)
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#10 StarWarsFan11384EB 13 år siden

#9 Enig

Skriv ny kommentar: