For nyligt meddelte Tim Burton, at han arbejder på at vække en af sine gyseligt sjove figurer til live igen. Det drejer sig om den drillesyge ’bio- eksorcist’ Beetlejuice fra filmen af samme navn. Hvorvidt der ville blive tale om en fortsættelse eller en prequel har der indtil videre ikke været nogle forlydender om. Men nu åbner Burton lidt op for, hvad fans har i vente.
Se også: Tim Burton: “Beetlejuice 2” er tæt på at ske.
”Manuskriptet føler jeg er tæt på, hvad filmen skal ende med at være, og jeg er begejstret for det. Jeg ville ikke kalde filmen en egentlig fortsættelse, men den indeholder nogle af karaktererne (fra den originale film),” siger instruktøren i et nyt interview med Yahoo Movies.
Winona Ryder, der også spillede med i originalen, har sluttet sig til projektet. Michael Keaton har også vist interesse i at trække i de gyselige gevandter som filmen titelrolle endnu en gang, men dette er endnu ikke sikkert.