WorstPreviews har fået fat på to nye plakater til den kommende tegneseriefilmatisering “The Spirit”, der instrueres af Frank Miller. Modsat de tidligere sort-hvide noir-plakater er disse noget mere farverige.
“The Spirit”, som tegneserielegenden Will Eisner skabte i 1940, handler om en ung, ambitiøs politimand, der vender tilbage fra de døde som den maskerede lovhåndhæver The Spirit, der bekæmper kriminalitet fra skyggerne i Central City.
Gabriel Macht (“The Good Shepherd”) ses i titelrollen som den maskerede lovhåndhæver.
Yderligere medvirker bl.a. Samuel L. Jackson som Spirits ærkefjende, Octopus, der sætter dybe spor i den kriminelle aktivitet i byen Central City, som han planlægger at ødelægge.
“The Spirit” slippes løs i danske biografer 2. januar, 2009.
#1 Crash 16 år siden
#2 the spirit 16 år siden