Produktionen af “Thor 2” har ikke just gået som planlagt for Marvel, der allerede har mistet tre mulige instruktører. To nye kandidater er dog allerede i forhandlinger.
Se også: Instruktør Patty Jenkins dropper ud af “Thor 2″.
Ligesom med Brian Kirk, der valgte at takke nej til instruktørstolen, kommer de to nuværende kandidater fra tv-industrien. Alle tre har desuden det til fælles, at de har instrueret afsnit af HBO’s succesfulde “Game of Thrones”.
Der er tale om instruktørerne Alan Taylor og Daniel Minahan, der sammen med Kirk hver især instruerede alle afsnit af den første sæson af “Game of Thrones” på nær de to første, som Tim Van Patten stod bag.
Foruden de to instruktører søger Marvel også efter en manuskriptforfatter til filmen. Her er John Collee (“Master and Commander: Til verdens ende”), Robert Rodat (“Saving Private Ryan”) og Roger Avary (“Pulp Fiction”) med i opløbet.
“Thor 2” udkommer efter planen i biograferne vinteren 2013, hvor både Chris Hemsworth og Tom Hiddleston vender tilbage som Thor og Loke.
#11 David Munch 12 år siden