Master and Commander: Til Verdens Ende
Udgivet 26. nov 2003 | Af: chandler75 | Set i biografen
Filmens krigssekvenser og den overbevisende realisme, som er holdt hele vejen igennem, er filmens store styrke og bidrager til en meget atmosfærisk oplevelse. Alt virker planlagt ned til mindste detalje, rekvisitterne ser ud som om de er lånt fra museer og det er rart at se en film som ikke læner sig op ad computerskabte effekter. “Master and Commander” føles og næsten lugter som noget der foregik for 200 år siden og bliver aldrig utroværdig i udførelsen.
I det hele taget er Russel Crowes Kaptajn Aubrey en lidt vag figur. Han sætter missionen og pligten over alt andet – og så alligevel ikke. Det bliver aldrig rigtig klart om han har nogle indre dæmoner der gør at han kaster sine mænd gennem alskens lidelser i jagten på det franske krigsskib. Er det personligt? Pligt? Så har Paul Bettany (næsten ugenkendelig med sortfarvet hår og sorte øjenbryn) mere at arbejde med i rollen som den modvillige skibslæge, der hellere vil studere dyrelivet på Galapagos-øerne end glide rundt i mandskabets blod. På trods af at den intellektuelle læge ikke helt forstår sømandsjargonen på skibet og må proppe papir i ørerne når kanonerne affyres, er han vellidt og beundret af mandskabet, som ved at han er en uvurderlig del af besætningen.
På trods af at “Master and Commander” føles lidt lang har den mange mindeværdige scener. Grumme øjeblikke som et selvmord og en dreng der får armen amputeret, men også smukke scener, som optagelserne på Galapagos-øerne og Maturins fascination og glæde ved et naturliv som aldrig tidligere var blevet set med vestlige øjne (optagelserne foregår – som de første nogensinde for en spillefilm – på de rigtige øer).
“Master and Commander” er nok den teknisk flotteste film der nogensinde er lavet i genren af historiske maritime dramaer. Det er en fornøjelse at se det minutiøse arbejde der er lagt i filmen for at få skibet og livet ombord til at fremstå så realistisk som muligt. Desværre mangler der et tilpas interessant drama til at udfylde det store hul mellem de flotte søslag, og der mangler nogle flere og mere afrundede karakterer end blot skibets læge. Alligevel skal “Master and Commander”, i kraft af dens gennemførte realisme, nok blive en klassiker inden for genren.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet