Skaberen bag den dystre helvedestegneseriehelt Spawn, Todd McFarlane, har tidligere kunnet afsløre, at han er ved at finde ud af, hvilken retning den nye filmudgave af “Spawn” vil tage.

Han overvejer for tiden en mere lavtbudgetteret gyserfilm for at bibeholde den kreative kontrol over projektet – i forhold til den stort anlagte og effektfyldte filmudgave af “Spawn” fra New Line fra 1997.

McFarlane kan i et interview med MTV News fortælle lidt mere om, hvordan han planlægger at bringe den kappeklædte Spawn tilbage på det store lærred på et mere beskedent budget:

”For mig er det mere i stil med ‘Dødens gab’, hvor man ikke ser hajen i halvdelen af filmen, og så får man pludselig et glimt af den,” forklarer han. ”Hajen var et fantastisk element i den film, og ved at holde den på et lavt budget kan jeg ikke medtage rumskibe og superskurke og al det.”

McFarlane fortsætter: ”Man får ikke en skabelseshistorie med et gummikostume. Rent faktisk får man aldrig Spawn at se i hele sit udstyr, fordi han for mig er mere ligesom en vogter… en levende skygge. Jeg har vist noget artwork til potentielle investorer, og han er helt sort. Han ligner ikke helt det, som folk har set i tegneserierne.”



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 Baby Strong 15 år siden

Nice nice.

Kunne godt lide figurene i den første, men den var bare for ringe sat sammen - det afholdte mig ikke fra at se den 1 million gange.
Gravatar

#2 FixX 15 år siden

Jeg vil med stor glæde også gerne se mere til denne figur. Tegneserien er jeg stor fan af, dog var filmen ret så middelmådig selv om jeg følte mig underholdt.

Håber at en eventuel ny film vil vise hans trone :)
Gravatar

#3 Bohemian 15 år siden

Den første var virkelig elendig. Det her kunne gå hen og blive det den første skulle have været.
Free in serenity.
Gravatar

#4 AcidCrow 15 år siden

Lyder som en udmærket måde at vise Spawn på.
Den første film var rigtig nok lidt af et flop. Flotte effekter men meget middelmådigt skuespil, og alt for restriktiv i sin PG13 måde at vise selve universet på, som i tegneserien er langt mere brutal og voldelig.
Til gengæld var den animerede HBO serie virkelig fed, og i den er Spawn også mere "skyggeagtig" og mystisk fremstillet.
Gravatar

#5 Bohemian 15 år siden

Ærgerligt at HBO serien blev stoppet før tid : (
Free in serenity.
Gravatar

#6 Coffey Mug 15 år siden

Et eller andet sted kan jeg godt se, hvis man er skaber af figuren, at man gerne vil have lidt indflydelse på en evt film.
Med det sagt så tror jeg faktisk at det var McFarlanes medvirken som sænkede tempoet i den første Spawn film, jeg synes jeg kan huske at der var en del porstyr over han ikke fik sin vilje i visse scener, sådanne konflikter har sikkert afspejlet sig i filmen.
Enten skal han have fuld kontrol eller så skal han holde sig væk, lidt lissom Spider Man og Stan Lee, som bruger Raimi og det er egentlig ikk særlig vellykket.
Gravatar

#7 Kviesgaard 15 år siden

Det lyder interessant ... og dog.

Er en del i tvivl om hvorvidt det er en god ide med at Mcfarlane skal styre projektet. At man har succes med at skabe en tegneserie, er ikke det samme som at man automatisk vil have succes med at skabe en film over selvsamme tegneserie.

Se bare hvordan det gik med Frank Miller, da han skulle omsætte The Spirit til film. Ok The Spirit var ikke Millers figur (rent tegneseriemæssigt). Men det jeg mener, er at du kan ikke overføre principper fra et medie til et andet. Tegneserier og film fungere på lidt forskellige præmisser, og for en god overførelse fra tegneserier til film, kræver en instruktør, som forstår sig på begge dele. Det er dog kun min rent subjektive holdning til sagen.

Kan dog godt forstå at en skaber gerne vil have indflydelse på hvordan hans skabelse bliver behandlet.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#8 filmz-Bruce 15 år siden

Gad vide hvordan Alien var blevet, med H.R. Giger i instruktørstolen?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 Bohemian 15 år siden

#8

Meget mere sex!
Free in serenity.
Gravatar

#10 filmz-Bruce 15 år siden

#9 SM!!! *smiler meget* :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: