Sidste år kunne J.J. Abrams (“Star Trek”, “Mission: Impossible III”) afsløre, at han ikke ville stå for instruktionen på den fjerde “Mission: Impossible”-film, men at han ville fungere som producer på projektet sammen med Tom Cruse.
På daværende tidspunkt lod det til, at Cruise ikke skulle gentage sin rolle som Ethan Hunt, men at han kun ville påtage sig en producerrolle. Nu kan Abrams afsløre, at der stadig er forhandlinger med at få Cruise tilbage foran kameraet.
”Det er vores mål, at Tom medvirker i filmen,” udtaler filmskaberen til MTV.
Abrams kan ved samme lejlighed fortælle, at filmens manuskript stadig er under udarbejdelse.
”Vi er på det andet stadie af vores manuskript. Der er et sindssygt langt udkast, der muligvis er længere end selve manuskriptet,” forklarer han. ”Vi har [‘Alias’-manusforfatterne] Josh Applebaum og Andre Nemec i gang med at skrive det. Vi glæder os meget, og vi ser frem til at lave filmen.”
Der er endnu ikke fastsat en dato for påbegyndelsen af optagelser til den fjerde umulige mission, ligesom der stadig ledes efter en instruktør til filmen.
”This message will self-destruct in five seconds…”
#1 Christian Voldborg 15 år siden
Man kan da ikke sige, at "Mission Impossible"-franchisen har haft dårlige instruktører: 3 kultfilminstruktører: Brian De Palma, John Woo & J.J. Abrams.
Næste instruktør kommer da til at gå i de stores fodspor!
#2 Frederik 15 år siden
#3 hey now 15 år siden
Enig! Tom Cruise er msåke en galning privat, men i rollen som Ethan Hunt er han forrygende. Håber han medvirker igen.
#4 MMB 15 år siden
#5 Christian Voldborg 15 år siden
#6 MMB 15 år siden
Hehe ja, det kunne være interessant, selvom der er mange andre skuespillere, jeg hellere vil se arbejde med Scorsese. :)
Men, jeg synes bare Cruise skal i gang med noget andet end action igen. Om det skal være som krigsveteran som i Born of the 4th of July eller som en, der hjælpe mænd med at score damer som i Magnolia er sådan set underordnet.
Selvom han er god i actionfilm, så kan han også andet.
#7 Collins 15 år siden
Ser rigtig god ud IMO.
Den hedder forresten "Knight and Day".
#8 filmz-ab 15 år siden
#9 thomas040 15 år siden
Jeg tror den film får en to'er og den kommer til hedder Summer & Winter
#10 Jimmbo 15 år siden