Det er lidt over to år siden, at “Mission: Impossible – Ghost Protocol” udkom i de danske biografer, og filmen blev et ret stort hit verden over – både kritisk og kommercielt. Det kommer så nok ikke som nogen overraskelse, at en fortsættelse for længst er blevet annonceret.
Det er også tidligere blevet annonceret, at filmens manuskript bliver skrevet af den britiske forfatter Drew Pearce, der sammen med Shane Black stod bag “Iron Man 3”. Nu har Pearce i forbindelse med sit arbejde på en af Marvels kortfilm svaret på lidt spørgsmål om den kommende, femte “Mission: Impossible”, der endnu ikke har nogen titel.
Se også: ”Jack Reacher”-instruktør officielt ombord “Mission: Impossible 5″.
Forfatteren fortæller, at det, der tiltrækker ham til franchisen, er, at hver film er forskellig fra den foregående med dertilhørende ny instruktør og tone, og at det ikke kommer til at ændre sig. Pearce åbner derudover op for, hvilken tone den næste film kommer til at have. På tekst står filmen til at blive en blanding af Brian De Palmas første “Mission: Impossible” fra 1996 og Bryan Singers “The Usual Suspects”.
Det er desuden ikke helt tilfældigt, at Pearce nævner Singers Oscar-vindende film, da manuskriptet til den er skrevet af Christopher McQuarrie, der sidder i instruktørstolen på den femte “Mission: Impossible”.
Sidst, men ikke mindst, fortæller forfatteren, at han ikke har forsøgt at toppe den meget omtalte sekvens i den fjerde film, hvor Ethan Hunt kravler på Burj Khalifa i Dubai – for det ville næsten være umuligt.
Indtil videre er det kun Tom Cruise, der officielt er bekræftet, men Simon Pegg har selv udtalt, at han også medvirker. Filmen starter optagelser engang i år og udkommer i USA til december 2015.
#1 Ericmase 10 år siden
#2 Ispep 10 år siden
#3 danish99 10 år siden
#4 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
#5 Batsy 10 år siden
#6 dkkev 10 år siden