Det har været småt med informationer om ”Mission: Impossible 5″, der udkommer i USA om fire måneder. Men i en ny Q&A på Twitter åbner filmens instruktør, Christopher McQuarrie (”Jack Reacher”), en smule op for godteposen.
Se også: Tom Cruise tager på umulig mission seks måneder før tid.
Han afslører blandt andet, at fans af tv-serien, som filmene er baseret på, godt kan begynde at glæde sig. “Mission: Impossible 5” vil nemlig være ”old-school” og føles lidt som et afsnit af den gamle tv-serie, fortæller instruktøren. Desuden vil filmen også have et par referencer til Brian De Palma (instruktøren bag den første film i serien), forsikrer han.
Som vi har skrevet tidligere her på Filmz, arbejdede man på at lave en ny slutning på “Mission: Impossible 5”. Det rygte afviser instruktøren dog. Han fortæller, at de havde stoppet produktionen kortvarigt for at forberede sig på at optage slutningen.
Ud over Tom Cruise i hovedrollen vender både Simon Pegg og Ving Rahmes tilbage i det femte kapitel om den ukuelige agent, der får premiere til sommer.
#1 Sjølle 9 år siden