En synopsis af plottet til genindspilningen af Arnold Schwarzenegger-klassikeren “Sidste udkald” er blevet lagt ud på nettet og afslører, at historien denne gang ikke vil foregå på Mars.

Se også: ”Total Recall”-genindspilning nedtoner volden.

Genindspilningen lægger sig relativt tæt op ad udgaven fra 1990 – dog uden at foregå på Mars. “Total Recall” handler om fabriksarbejderen Quaid, der får muligheden for at udleve en drøm som super-spion via firmaet Rekall, der indsætter nye minder ind i kundens bevidsthed.

Desværre går proceduren ikke helt som ventet, og Quaid ender på flugt fra loven. Han må nu søge hjælp fra en gruppe frihedskæmpere, alt imens hans fortid og skæbne langsomt går op for ham.

Colin Farrell har hovedrollen som Quaid i denne nye udgave, der er instrueret af Len Wiseman (“Die Hard 4.0”) og også har Jessica Biel, Bryan Cranston, Kate Beckinsale og Bill Nighy på rollelisten.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Babo84 12 år siden

Stadig lovende blockbuster.
Gravatar

#2 dragelarve 12 år siden

Wut? De fedeste scener i originalen foregår jo på Mars.
Gravatar

#3 Thomsen 12 år siden

#2 - Ja, men scenerne på Mars har ikke noget med den originale novelle at gøre - og genindspilningen skulle netop holde sig tættere på forlægget. I Philip K. Dicks novelle drømmer hovedpersonen Quail (i stedet for "Quaid") om at besøge Mars, men har ikke råd til det og besøger derfor Rekal (med et "l" i bogen). Men modsat filmen, så kommer han aldrig til Mars.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#4 filmkorn.dk 12 år siden

"Genindspilningen ligger sig relativt tæt op..."

Det hedder 'lægger'. c",)
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#5 Laziter 12 år siden

Den vil jeg da se frem til at opleve. Hvis den læner sig mere op af novellen end den gamle version gjorde, så ja tak. Ikke fordi jeg synes den med Arnie var dårlig, den brugte bare termen 'baseret på' lige rigeligt uden egentligt at overholde det. Underholdt var jeg dog og ser den gerne igen.

Sådan helt ved siden af, så fik overskriften mig altså til at klukke lidt "genindspilning foregår ikke på Mars"... Der har ikke været mennesker på Mars endnu, så det med at finde en super location deroppe at filme på kommer nok helt af sig selv hehe
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#6 dslacker 12 år siden

Får vi overhovedet bevist, at der foregår noget som helst på Mars i den oprindelige filmatisering ?
Have You Got The Will To Be Weird - IMDB Profil:
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
Gravatar

#7 skittlez 12 år siden

It's all in your head. Til gengæld foregår en stor del af handlingen i Hundige Storcenter.

Har ikke læst Dicks novelle, men elsker Verhoevens udgave. Da den nye udgave er PG-13 og instrueret af style-over-substance Wiseman, er det i forvejen en helt anderledes film, så det passer mig fint, hvis handlingen også differentierer.

Dog gør castet at jeg glæder mig en del. Farrell har aldrig skuffet mig (han er altså dygtig, haters) og Cranston, Nighy og Hawke er gode folk. At Jessica Biel og Kate "Jeg er gift med instruktøren" Beckinsale er øjeguf, gør det bare federe.

Jeg snupper denne i biffen, men regner ikke med mere end popcorn med et twist af god sci-fi, kontra den anden vej rundt.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#8 st0rm 12 år siden

Quaaaaid.. Start the reactooor...
Gravatar

#9 Laziter 12 år siden

#6 - I illusionen gør vi, og det er den den første film baseres på.
Realiteten er dog en anden hvis man læser novellen, men det vil jo så vise sig om den nye fortolkning kan fremvise den på hæderlig vis.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#10 Thomsen 12 år siden

Novellens slutning er fantastisk. Jeg håber, at de overfører den (og jeg vil ikke spoile den, for dem, der ikke kender den. Det ville virkeligt være synd.)
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.

Skriv ny kommentar: