Nordisk Film har udsendt den første trailer til Pernille Fischer Christensens “En familie”. Fischer stod senest bag kameraet på filmen “Dansen”, men hun oplevede større succes med debutfilmen “En Soap” fra 2006, der vandt Bodil for årets film.

Se traileren til “En familie” her.

I “En familie” spiller Lene Maria Christensen den unge og fremstormende galleriejer Ditte Rheinwald, som får et tilbud om drømmejobbet i New York. Sammen med sin kæreste, Peter (Johan Philip Asbæk), beslutter hun sig for at tage imod tilbuddet og rejse.

Men før hun når så langt, bliver hendes elskede og karismatiske far, bagermesteren og hofleverandøren Rikard Rheinwald (Jesper Christensen), alvorligt syg. Ditte aflyser New York for at være hos ham, og snart kommer hendes eget liv under pres.

“En familie” kan ses i biograferne fra 24. februar.

Se også: Første billeder fra Pernille Fischer Christensens “En familie”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Outbound Sith 14 år siden

En rigtig god film!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 Lord Beef Jerky 14 år siden

En ok film.

Nu har jeg ikke set En Soap, men En Familie holder sig i live pga. Jesper Christensens præstation.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#3 Nicki52 14 år siden

Hold da op, den ser god ud. Jeg håber bare de er troværdige dem ud over Jesper Christensen.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: