Anmeldelserne af “Suicide Squad” var langt fra så gode, som instruktør David Ayer kunne have håbet på. Det lader dog ikke til at have skræmt publikum bort. Trods et stort fald i billetsalget i weekenden, nærmer “Suicide Squad” sig en samlet indtjening på hele 500 millioner dollars.
Se også: Box office: “Suicide Squad” snupper rekord fra “Guardians of the Galaxy”
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at “Suicide Squad” indtjente hele 67 procent mindre i weekenden i forhold til den flotte premiereweekend.
Alligevel var “Suicide Squad” weekendens største sællert i de amerikanske biografer med en indtjening på 43,8 millioner dollars. Det er mange penge, men stadig et stort fald på 67 procent fra åbningsweekendens 133,7 millioner dollars. Til sammenligning faldt “Batman v Superman” med 69 procent i sin anden weekend, hvilket var et rekordstort dyk for en superheltefilm.
På verdensplan har “Suicide Squad” nu en samlet indtjening i omegnen af 466 millioner dollars. Med et produktionsbudget på omkring 175 millioner dollars lader det til, at den kritiserede DC-film alligevel bliver en pæn økonomisk succes.
#21 Sir_cumalot 8 år siden