Der er endnu ikke sluppet mange oplysninger ud om de kommende Han Solo-film. Nu forlyder det dog, at en gammel “Star Wars”-kending vender tilbage i den første af de tre planlagte spinoff-film. Og det er ingen ringere end Lando Calrissian.
Se også: LucasFilm gør “Han Solo”-spinoff til ny “Star Wars”-trilogi
Det er The Wrap, der skriver, at castningen af Calrissian er i fuld gang.
Calrissian viste sig første gang på lærredet i “Imperiet slår igen”. Dengang var det med Billy Dee Williams i rollen. Karakterens forhistorie med Han Solo går dog endnu længere tilbage. Det var nemlig Lando Calrissian, der tabte Tusindårsfalken til Han Solo i et spil kort.
Den nye Lando kommer til at spille overfor Alden Ehrenreich, der har fået rollen som den unge Han Solo. “LEGO Filmen”-makkerparret Phil Lord og Chris Miller instruerer.
Han Solo-filmen får premiere d. 24. maj i 2018.
#1 Lard Hanson 8 år siden
#2 Geekalot 8 år siden
#3 skywave 8 år siden
Er helt enig, Ford's joviale, fandenivoldske udgave af Han Solo bliver ikke nem at leve op til...
Når det så er sagt, ville jeg - med den rigtige skuespiller - være tvunget til at gå ind og se filmene, for Han Solo kan da ikke have haft andet end en total sej forhistorie :)
#4 Geekalot 8 år siden