Da Kevin Spacey blev #MeToo-anklaget for seksuelle overgreb, så blev han fjernet og fyret fra “House of Cards” og “All the Money in the World”. Det samme sker ikke for T.J. Miller, der igen spiller Weasel i “Deadpool 2”.

Læs også: Rotten Apples afslører film med #MeToo-anklagede

T.J. Miller blev ellers tilbage i december anklaget for at have slået og seksuelt forgrebet sig på en kvinde i college. Men det får ikke konsekvenser i forhold til “Deadpool 2”-rollen:

”Vi er i den afsluttende redigeringsfase. Det tror jeg ikke,” svarer Fox-producer Shuler Donner på spørgsmålet, om T.J. Miller bliver fjernet ellers erstattet med en anden skuespiller, som Kevin Spacey blev det med Christopher Plummer på “All the Money in the World”.

Producenten vil dog ikke garantere Millers plads i en eventuel “Deadpool 3”:

”Det bestemmer selskabet. Jeg ved det ikke,” siger Donner til Rotten Tomatoes.

Til den tid bliver det sandsynligvis Disney, der skal tage beslutningen i forhold til T.J. Millers “Deadpool”-fremtid.

“Deadpool 2” får dansk premiere d. 31. maj.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (52)
Gravatar

#51 Mejse 6 år siden

#50 det ved de fordi at de snakker med de involverede, og andre medarbejdere, det er altså ikke raket videnskab, og ja er sikker på der rundt om i verden, bliver fyret folk uretfærdigt, men det er så et helt andet problem.
Gravatar

#52 Geekalod 6 år siden

for at være ærlig så ved arbejdsgiveren det jo ikke med sikkerhed pånær hvis der er endegyldige beviser hvilket der sjældent er. derimod må de finde ud af det med dem selv, om anklagen er et fyringsgrundlag baseret på anklagen, medierne og økonomisk tab. igen vil jeg påpege at der ikke har været nogen der har haft ondt i røven igennem de sidste 5-10 årtier det har fungeret sådan, men ligeså snart det går ud over de kendte, så råber folk op fordi de åbenbart er hellige og ikke kan gøre en skid forkert.

Skriv ny kommentar: