Spike Lee har færdiggjort optagelserne til sit kommende remake af den sydkoreanske kultklassiker “Oldboy”, og nu har FilmDistrict netop udgivet den første, ucensurerede trailer til den amerikanske “Oldboy”-genindspilning, der har Josh Brolin i hovedrollen.

Se traileren her.

“Oldboy” handler om en mand, der på sin datters fødselsdag bliver kidnappet og fængslet. Her sidder han indespærret i 15 år, hvorefter han pludseligt bliver løsladt. Han finder dog hurtigt ud af, at hans kidnappere har lagt nogle skumle planer, som er mere groteske end det, han selv blev udsat for.

Udover Brolin i hovedrollen som Joe Doucett er Sharlto Copley med som filmens skurk, Adrian Pryce, mens også Elizabeth Olsen, Samuel L. Jackson, James Ransone, Lance Reddick og Rami Malek medvirker.

Lees “Oldboy”-nyfortolkning vil angiveligt trække mere på den tegneserie, som den oprindelige film var baseret på, end Chan Wook-Parks sydkoreanske film. Filmen kan ses i de danske biografer fra den 5. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Mikkel Abel 11 år siden

Høegh (14) skrev:
Hun beviste nu allerede med "Martha Marcy May Marlene" at hun er en dygtig skuespillerinde



Jamen det har du bestemt også ret i.
I saved Latin. What did you ever do?

Skriv ny kommentar: