I denne uge kan biografens mørke bl.a. byde på to Oscar-nominerede film i form af Quentin Tarantinos nye, actionspækkede western samt en dramatisk katastrofefilm.
Klik på de enkelte filmtitler for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om hver film:
“Drengen fra bjerget”: Den 12-årige dreng Simon bor i en lille Schweizisk dal sammen med sin ældre søster, Louise, som han stjæler og sælger skiudstyr sammen med fra det lokale skiresorts turister for at tjene til føden, hvilket ikke er helt uproblematisk.
“The Impossible”: En velhavende britisk familie er på juleferie i Thailand, da en voldsom tsunami pludselig rammer kysten og splitter både far, mor og børn fra hinanden. Det er nu op til forældrene at bringe deres børn og dem selv i sikkerhed, før det er for sent.
Ugens biografpremiere: “Django Unchained”: Den frikøbte slave Django har et brændende ønske om at befri sin kone fra den onde slaveejer Calvin Candle, men før det kan ske, må han indgå en aftale med dusørjægeren King Schultz, hvilket fører til rigeligt med drabelige skuddueller og smarte bemærkninger.