I denne uge er der lagt op til dansk animation, amerikansk gangster-action og komik fra Jonatan Spang i de danske biografer.
Klik på de enkelte filmtitler for at læse anmeldelser, se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:
“Talenttyven”: Dansk komedie af Jonatan Spang om sangeren Mark, der i et desperat forsøg på at opnå success med sit boyband stjæler sin kones musikalske talent, der tilsyneladende er langt større en hans eget.
“Monsieur Lazhar”: På en skole i Montreal begår en af lærerne selvmord ved at hænge sig selv. En algerisk immigrant ved navn Monsieur Lazhar hentes ind som vikar, og selvom klassen i begyndelse ikke bryder sig om den fremmede lærer, vinder han alligevel deres tillid og viser en helt ny side af sig selv.
“Marco Macaco”: I sine drømme er Marco Macaco en cool detektiv, der løser alvorlige forbrydelser – i virkeligheden er han bare strandbetjent på en tropisk ø, hvor der aldrig sker noget spændende. Dette ændres dog pludselig, og Marco ender inden længe med at skulle forsvare hele øens frihed såvel som at bekæmpe en gigantisk robot.
“Savages”: To bedste venner – den ene en fredelig buddhist og den anden en tidligere Navy Seal – lever et fredeligt liv, hvor de gror pot sammen med deres kvindelige partner Ophelia, indtil de en dag får et mexikansk narkokartel på nakken, hvilket fører til kidnapningen af Ophelia og involveringen af en korrupt DEA-agent, der er efter kartellet.
Ugens biografpremiere: “Lawless”: Filmen er en fortælling om de berygtede Bondurant-brødre under forbudstiden i 1930’ernes USA. Det er hårde tider, men de initiativrige brødre tjener pænt på deres hjemmebrændte spiritus. Forretningen trues dog, da Chicago-politimanden Charlie Rakes ankommer, og snart ligger alle under for den nådesløse og korrupte håndhævelse af loven – men Bondurant-brødrene vil ikke lade sig tryne…
#1 Outbound Sith 12 år siden
Fox Mulder
#2 x marks the spot 12 år siden
#3 The Insider 12 år siden