Fem nye film rammer de danske biografer, når ugens nye, kommende film får premiere på torsdag.

Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:

Takers: Hayden Christensen og Matt Dillon ses bl.a. i denne actionfilm, hvor en gruppe bankrøveres kup til 20 mio. dollars forpurres af en hårdkogt detektiv.

Legenden om vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole: Zack Snyder, der skal stå bag den kommende nye “Superman: Man of Steel”, er instruktør på denne 3D-animationsfilm, der vises med dansk tale. Filmen omhandler den unge ugle Soren, der sammen med sine venner bliver kidnappet af nogle onde ugler og nu må forsøge at flygte.

Red: Actionkomedie om en tidligere CIA-agent ved navn Frank Moses, der pludselig jages af en højteknologisk lejemorder og for at redde sig selv og sin kvinde må samle sit gamle CIA-hold for en sidste gang. Filmen har en stjernespækket rolleliste bestående af bl.a. Bruce Willis, Morgan Freeman, John Malkovich og Helen Mirren – der viser, at hun er mere ferm med automatvåben, end de fleste nok havde troet…

Det erotiske menneske
: Filmen har været mere end 10 år undervejs og er efter sigende Jørgen Leths hidtil mest personlige og provokerende film. En film om at blive ældre, om at miste, om de særlige øjeblikke man husker, og om Jørgen Leths forestillinger om erotikkens væsen.

Ugens biografpremiere: “Saw 3D: I denne måske, men sandsynligvis ikke sidste del i “Saw”-franchisen får en støttegruppe af overlevende ofre for Jigsaws grusomme torturspil hjælp af selvhjælpsguruen Bobby Dagen, der også selv er tidligere Jigsaw-offer.

Traileren til “Saw 3D” kan ses i videoen herunder.

Klik ind på Filmz på torsdag, hvor Filmz TV har været til forpremiere på “Saw 3D” i Imperial og har talt med flere af franchisens mange danske fans – deriblandt Filmz-brugeren MOVIE1000.

http://dk.clip-1.filmtrailer.com/5171_15654_a_4.flv?log_var=42|4501100032-1|-


Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Ericmase 11 år siden

"Red"! Helt sikkert! :-D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#2 Highland Park 11 år siden

Jeg håber, at indslaget byder på en rapduel mellem The Insider og MOVIE1000!
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: