CGI, CGI og mere CGI. Det er dommen over “Justice League” fra Honest Trailers, der har klar besked til DC Films: I fejlede igen.
Se også: Første Honest Trailer efter sex-overgreb er med “Spider-Man: Homecoming”
Og det var da også en hård fødsel at få “Justice League” klar til biograferne, hvor superheltefilmen med Superman og Batman og Wonder Woman og Flash og Cyborg floppede stort.
Zack Snyder gik på orlov efter datterens selvmord, hvorefter “The Avengers”-instruktør Joss Whedon overtog ansvaret og drejede Snyders dystre vision i en mere optimistisk retning.
Det betød adskillige reshoots – blandt andet af Henry Cavill som Superman, der parallelt optog “Mission: Impossible 6” med stort overskæg. Det valgte man så at fjerne med endnu mere CGI, hvilket i den grad bliver påtalt i denne nye Honest Trailer.
#1 kb420 6 år siden
The Flash, Batman, Cyborg, Aquaman og WW kunne ikke engang banke Steppenwolf indtil Superman dukker op og uden nogen form for modstand nedlægger han ham? Seriøs! I prehistorien kunne man se en hel hær af diverse grupperinger : Amazons, Humans, Atlanteans og endda Green Lantern nedkæmpe Steppenwolf? De havde gjort ham så stærk, indtil Superman dukkede op? Hvad fanden skal han så med de andre 5.
Selve traileren til Avengers: Infinity War var bedre end hele Justice League filmen.
Sælg franchisen til Disney.
#2 Johnny42 6 år siden
Man har nok bare stirret sig blind på den nye teknologi man har adgang til. Man kunne fjerne overskægget digitalt, så det forsøgte man på. Ligesom man kunne indsætte en digital skurk i filmen, så det forsøgte man også, men meget af dette, især nærbillederne, kunne man have klaret med praktiske effekter. Selv hvis filmen havde været god, tror jeg stadigvæk ikke jeg kunne holde ud at se den, netop pga. den jammerlige CGI.