Mens nettet gennem de sidste måneder er blevet oversvømmet med tidlige, usande casting-rygter omkring Christopher Nolans potentielle tredje “Batman”-film, er instruktøren selv taget på en længere ferie, mens “The Dark Knight” allerede nærmer sig en omsætning på $500 mio. i amerikanske biografer.
The Hollywood Reporter har udgivet en online-artikel, “Anatomy of a Hit: The Dark Knight”, der handler om filmens marketing og både Heath Ledger og Conway Wickliffes dødsfald før filmens udgivelse. Artiklen slutter af med lidt information omkring den mulige tredje film i serien:
Både Warner Brothers og Legendary er begge meget interesseret i at lave endnu en film i sagaen om den mørke ridder fra Gotham City, men alle involverede siger, at det vil være op til Nolan at komme til dem med en historie og en plan.
”Der er mange af os, som følelsesmæssigt ville være vilde med at lave den,” udtaler produceren Chuck Roven. ”Men det er egentlig Chris’ beslutning. Chris er den type filmskaber, som ikke begynder at planlægge den næste film, før han er fuldstændig færdig med den film, som han arbejder på.”
”Når han kommer tilbage, vil vi finde ud af, hvad han synes,” afslutter Roven.
Desuden regner filmselskabet med at kunne udsende “The Dark Knight” på dvd og Blu-ray op til jul, men de har endnu ikke kunnet annoncere en specifik dato.
#11 NightHawk 16 år siden
For hver gang jeg har set Batman Begins, hvilket er 3 gange, jo mindre bryder jeg mig om den. Og mht. The Dark Knight, ja så synes jeg også den byder på ligeså mange minusser som plusser. Havde svært ved at se, hvad der berettigede den film til at få topscore og blive kald for mesterværk osv. Nolans realistiske tilgang til materialet fjerner fuldstændigt magien/eventyret for mit vedkommende, hvor især Gotham City skinner igennem som værende blottet for charme. Gotham ligner nu en hvilken som helst anden storby af ligegyldige og uinspirerende stålkonstruktioner. Det hele er så stilistisk og rent og upersonligt og gud hvor jeg dog savner Burtons gothiske bygninger og look generelt.
"The Dark Knights" andet problem er det mega Michael Mann'ske plot, som Nolan lægger for dagen. Der er så mange forviklinger og personer der skal ha' plads, at Batman drukner og forsvinder i historien. Til gengæld ser vi rigtig meget til Bruce Wayne, meeen det er nu ikke den side af karakteren, som jeg primært går i biografen for at se. Lænden på filmen er som jeg ser det også et problem. Der er godt nok mange konflikter, indre og ydre, men de ku' sagtens ha' været trimmet betydeligt, uden at filmen havde lidt skade af den grund. Så dyb psykologisk er de problemstillinger Nolan bringer på banen trods alt heller ikke, så det er nødvendig at bruge næsten 3 timer på at fortælle det. Afstikkeren til Hong Kong i filmens start ser jeg forøvrigt som helt overflødig og rent tidspilde. Det er jo ikke ligefrem fordi Batman/Bruce Wayne er i problemer her, næh det hele går som smurt i olie og vupti er Lau tilbage i Gotham. Man ku' snildt ha' lavet en mere enkel jagt på ham i Gotham hvis det var, i stedet for at Batman skulle ud og lege James Bond lige pludselig.
Batmans dragt virker også som noget af et fejldesign. Den ser så klodset og tung ud, at det umuligt kan være særlig nemt at svinge rundt i den rustning, hvorimod Burtons var langt mere enkel, men stadig hamrende imponerende. Og så er der jo lige den helt igennem imponerende kiksede sonar effekt, som helt og aldeles ødelægger og storforvirrer i den afsluttende kamp, præcis som det også var tilfældet i "Batman Begins" med Scarecrows poisonview. Kan ikke forstå hvorfor det sku' være så satans cool at smide disse effekter ind i filmen og da slet ikke hen mod slutningen.
Bedst ved filmen var skuespilspræstationerne, imo. Maggie Gyllenhaal kan ikke overaskende få meget ud af meget lidt, Aaron Echart var overaskende solid, troværdig, varienrende og Bale, igen som det var tilfældet med "Batman Begins", bedst som Bruce Wayne men mindre god som Batman, hvilket især skyldes at Nolan igen vælger steroide brølet. Der blev nævnt tidligere, at det var en scare and awe taktik og det kan jeg for så vidt også sagtens forstå, men det er jo ikke tilfældet i "Dark Knight", hvor han snakker med Jim Gordon og Harvey Dent f.eks. ;
Gordon : "Damn it, the money is gone...what do you think about it Batman"?
Batman : "I DONT KNOW JIIIIIIIM. MAYBE THE JOKER TOOOOK THEEEEM"!!!!
Det ser bare så tåbeligt ud når Batman står og snakker i det toneleje i en helt almindelig samtale.
Ud over et par solide actionsekvenser, jagten i tunellen på Harvey Dent, er det Heath Ledger der er filmes store plus med sin helt igennem kvalmende og psykotiske Joker præstation. en præstation som dog ku' være blevet endnu bedre brugt, havde Nolan fået lov til at skeje helt ud og lave en R- rated udgave frem for at være PG-13 venlig og klippe væk hver gang Jokeren går i psykomode og skær i folk. Batman og dens problemstillinger er for voksne, så hvorfor dog ikke lave filmen helt for voksne og altså en R-rated en af slagsen.
Efter at ha' set "Dark Knight" fik jeg lyst til igen at sætte Burtons film på for at blive mindet om, at Batman sagtens kan være mørk og dyster uden at eventyret og magien forsvinder. Det har Nolan sørget for er væk i sine film og den såkaldte realistiske tilgang, er ikke noget der tiltaler mig. I sidste ende er det så et spørsmål om smag...nogen kan li' Burtons vision mens andre foretrækker en overprætentiøs kolods med Michael Mann'sk æstetik. Jeg holder mig til førstnævnte stadigvæk og vil derfor ikke ha' noget imod, hvis der kom en instruktør ind over 3'eren med nogelunde samme indgangsvinkel.
Nolan-Batman kombinationen behøver jeg ikke at se mere af.
#12 colocho 16 år siden
#13 NightHawk 16 år siden
Batman ku' sagtens nedtone sin stemme, uden at Gordon ville fatte mistanke. Desuden er han jo stort set ukendeligt med det tonstunge panser og kraftige sorte makeup om øjnene ud over, at han som regel også står et stykke væk når de snakker. Stemmeføringen er som jeg ser det et unødvendigt gimmick, der skal understrege at Batman befinder sig i en verden uden for den almindelig mands.
Jaja, du er en mørk og dyster superhelt. Vi har fattet det, Nolan.
I Burtons to film klares identitetssløringen langt mere logisk og enkelt. Batman og Gordon har først i "Returns" scener sammen hvor de kommunikerer og her la' Burton Batman nærmest flygte fra gerningstedet, mens han med siden til kort kommunikere med Gordon. Batman hjælper politiet men behøver ikke at sku' ha' lange samtaler med dem. Han er trods alt selv en mesterdetektiv, så derfor logisk at kommunikationen er holdt til et minimum.
#14 El vez 16 år siden
Brøleriet er helt fint i intimiderings-scenerne, men i de almindelige samtaler er det ufrivilligt komisk.
#15 BN 16 år siden
... og andre igen kan lide begge! Til denne kategori, som du overser, hører JEG.
Det er ikke altid et enten-eller.
I min bog er både Burtons og Nolans Batman-film mesterværker.
#16 DemoMan 16 år siden
Først brokker du dig med at den er for lang, men så siger du at der skulle have været nogen flere jagter hvor Batman prøver at få fat i Lau osv.
Senere skriver du at filmen mangler magi og charme osv. Men så skriver du lidt efter at den burde have været rated R og man skulle have set jokeren skære i folk. Helt ærligt, man kan sgu da ikke rate en Batman film R..!
Angående andre ting..:
Du siger at man umuligt kan svinge sig rundt i den nye Batman dragt. Men Christian Bale (ham der spiller Batman) har tilgengæld sagt at den var faktisk ret let og nem at bevæge sig i. Selvom at Burtons dragt var udemærket så tror jeg næppe at den ville funger i en mere realistisk form for verden..
Du siger at der var masser af Bruce Wayne, men ikke særligt meget med Batman. Dér synes jeg så at det var helt omvendt. Men jeg har faktisk ikke meget imod at Bruce Wayne blev skubbet lidt til side, da vi allerede havde fået en masse at vide om ham i Batman Begins (lidt ligesom i Tim Burtons Batman Returns hvor Bruce Wayne også var meget mere i baggrunden).
Og hvorfor ikke have at Batman og Gordon samarbejder lidt? De går jo trods alt efter det samme..
Og med hensyn til de der to linjer dialog som du skrev... Jeg har indtil videre set filmen to gange og kan ikke huske nogen steder hvor det blev sagt..
Det med Batmans stemme kan jeg måske godt forstå hvorfor folk ikke kan lide (selvom at jeg personligt ikke har noget imod den).
Med hensyn til Tim Burtons gothiske stil og bygninger osv. Tag ikke fejl af, at jeg også rigtig godt kunne lide stilen i Burtons film. Men helvede ville pointen være med at genstarte en serie, blot for at gøre det samme??
#17 DemoMan 16 år siden
Lige præcis. Jeg elsker de nye Batman film men jeg kan også rigtig godt lide Burtons film!
#18 NightHawk 16 år siden
Nop, jeg modsiger skam ikke mig selv. Jeg skriver at turen til Hong-Kong sku' være erstattet af en kortere jagt i Gotham, altså et cut der ville ha' skåret ned på længden.
Man kan sagtens lave en film fyld med eventyrlig og magisk stemning, men samtidig lave det dystert og blodigt som bare fanden. Ta' bare alle de gamle brødrene Grimm eventyr f.eks. eller Burtons egen Sleepy Hollow. Det ene udelukker skam ikke det andet. Og jo selvfølgelig kan man, hvis man vil, lave Batman til et R-rated projekt, problemet er bare at Warner ikke tør af frygt for at miste deres cash cow.
Mht. dragten så nævner Bruce Wayne selv på et tidspunkt, mener det er til Fox, at han gerne vil ha' at dragten blir lettere og at han f. eks. har problemer især med at dreje hovedet i sin maske.
Det med dialogen var blot et eksempel og ikke en eksagt citering fra filmen.
Man behøver jo ikke nødvendigvis at starte forfra, blot fordi en given instruktør vælger at bruge samme type kulisser til sin film som Burton. Det ku' jo evt. være en anden type gothisk Gotham, måske enda mere bizar end Burtons udgave.
#19 colocho 16 år siden
#20 filmz-Is 16 år siden