Indtil nu har det været planen, at Disney og Lucasfilm skal lave en ny “Star Wars”-trilogi, hvor der vil være to år mellem hver film – heraf vil den første film, “Star Wars Episode VII” ramme biograferne i 2015. Nu peger nye rygter dog på, at vi i stedet kommer til at få 2 – 3 “Star Wars”-film… om året!
Se også: Manuskriptforfatter fundet til “Star Wars Episode VII”.
Det er hjemmesiden GeekTyrant, der efter sigende har fået fat i næste udgave af underholdningsbladet Entertainment Weekly, hvori Lucasfilms nye overhoved, Kathleen Kennedy, giver et stort interview om “Star Wars”-franchisen.
I dette nævner Kennedy, at planen er at forme “Star Wars”-universet efter Marvels succes med deres filmunivers, hvor der udkommer op til flere karakter-baserede film hvert år, som alle leder op til større eventyr i “The Avengers”-filmene.
Det er derfor stadig meningen, at vi kommer til at få en ny trilogi af “Star Wars”-film, men der kommer så også bare til at være en række ekstra film mellem hver af de store film, hvor der vil blive fokuseret på individuelle karakterer og deres egne eventyr. Ifølge Kennedy er planen, at der jævnt skal udkomme 2 – 3 film hvert år.
*Opdatering*
Et direkte udklip af Entertainment Weeklys artikel forklarer nærmere, at der er tale om 2 – 3 Lucasfilm-produktioner om året og ikke nødvendigvis udelukkende “Star Wars”-film.
Er du klar på en ekstra stor servering af “Star Wars”, eller kommer du til at få en overdosis af rumeventyr? Klik på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!
#21 BN 12 år siden
Uenig. Hans virkemidler var godt nok få i 'A New Hope', men i 'The Empire Strikes Back' svang han sig skuespilmæssigt op og havde en stor andel i filmens stærkeste sekvens:
Uenig. Hun skulle være en rapkæftet, selvstændig dame, og det er Fischer da som skabt til!
Uenig. Skuespillerne er ganske solide, også Hayden Christensen, som faktisk har æren for, at jeg faldt for Star Wars-universet. I ham fik vi endelig en teenager, der havde de samme vrede/oprørske og skiftevis selvsikre/usikre tendenser som rigtige teenagere har.
#22 Highland Park 12 år siden
Fem høns tiltrækker jo et betydeligt større publikum end en enkelt sølle fjer.
Det nævnes der intet om på hjemmesiden (der angives ikke engang en kilde), og desuden fremgår det tydeligt af kildeteksten, at det med antallet af "Star Wars"-film pr. år er ren og skær spekulation fra deres side.
I omgås jeres egne retningslinier lemfældigt Filmz:
#23 sneakers 12 år siden
#24 BN 12 år siden
Så det er forbudt at have en mening om et filmprojekt? Og det er forbudt at ønske, at vellykkede film eller filmtrilogier bare kan få lov at være i fred, uden at alt skal fortsættes og fortsættes og fortsættes og fortsættes og fortsættes og .....
#25 Richard Burton 12 år siden
Der er vist kun lidt fugt tilbage i bunden af mit.
#26 Eraserhead 12 år siden
#27 elitehater 12 år siden
nej, nej og nej
#28 MonsTruz 12 år siden
Men hvordan fjerner nye film noget som helst fra de gamle?
Jeg syntes de skal lave så meget som muligt! Kunne ikke lige episode 2 og 3, men de film har ikke gjort min kærlighed til den original trilogi mindre.
Om de så laver 10 Star Wars film med Zac Efron som ond Sith lord og kombinere det med twilight så det bliver robert pattinson i vampyr udgave der skal stoppe ham - Ja så bliver de originale tre film ikke dårligere af den grund.
Når der kommer en ny Star Wars film, så vil jeg læse anmeldelserne, og hvis de er negative, ja så vil jeg nok vente med at se den, til den kommer i TV. Men jeg siger da: Go for it. Det kan jo være det bliver en fantastisk film.
Det er selvfølgelig i orden af være negativ, men kan bare ikke se hvordan der går noget af de originale film.
#29 BN 12 år siden
Det siger jeg ikke, at de gør. ... Jeg taler ud fra et RENT KREATIVT synspunkt, og jeg synes, at nye ideer, nye universer, nye historier og nye figurer er bedre end at koge suppe på tidligere successer og gamle, velkendte historier som f.eks. Star Wars. Alt behøver ikke fortsættelser - heller ikke bare fordi det betyder mange penge i kassen hos filmfolkene.
#30 Reborn Sith 12 år siden