Der er ingen hemmelighed, at der er blevet ændret meget i “Rogue One” hen over året 2016. Fra Gareth Edwards’ første version før sommerferien til Tony Gilroy overtog og gjorde den klar til biografen. Særligt én central scene blev tilføjet til sidst.

Se også: Spoiler-video: Glimt af alternativ slutning på “Rogue One”

Det er bror til Tony Gilroy og chef-klipper på “Rogue One”, John Gilroy, der nu afslører, at den afsluttende scene med Darth Vader ikke var med i Edwards’ oprindelige udgave:

”Det, vi tilføjede – og det var en fantastisk tilføjelse – var action-scenen med Vader, hvor han trænger ind på skibet og dræber alle disse rebel-soldater,” siger Gilroy til Yahoo! Movies.

Dermed var der altså tale om ret afgørende tilføjelser til “Rogue One”, som sommerens omfattende ekstra-optagelser føjede til det, der endte med at blive biograf-udgaven.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Gorman 7 år siden

Godt valg, for det var da den fedeste actionscener i filmen :-)
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#2 Jach 7 år siden

Gorman (1) skrev:
Godt valg, for det var da den fedeste actionscener i filmen :-)

Enig. Tænker stadig tilbage på den jævnligt og får kuldegysninger :)
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS

Skriv ny kommentar: