“WandaVision” har gjort meget for, at seriens sitcom-hyldest skal virke autentisk.
Hvis der er én ting, der kendetegner de klassiske, amerikanske sitcoms, så er det latteren fra et livepublikum i studiet.
Læs også: “The Mandalorian” inspirerede “WandaVision” til at udgive ét afsnit om ugen
“WandaVision” er i sin stil en hyldest til forskellige tiders amerikanske sitcoms.
Derfor måtte Disney Plus-serien selvfølgelig også filme et afsnit foran et livepublikum for at genskabe den helt rigtige sitcom-stemning.
Det var en udfordring for skuespillerne, fortalte Wanda-skuespiller Elizabeth Olsen til en pressekonference forud for premieren på “WandaVision”:
“Åh Gud. Det var det første vi optog. Det var så nervepirrende, og der var masser af adrenalin. Der var en masse hurtige sceneskift, og det forvirrede min hjerne,” lød det fra Olsen.
Skuespillerne var dog godt forberedte på udfordringen. Inden optagelserne var de nemlig på en decideret sitcom-bootcamp med instruktør Matt Shakman:
“Vi ville være så autentiske som muligt. Det var et af det største mål, så produktionsdesign, fotografering, kostumer, alle undersøgte tingene til bunds, og vi ville gøre det samme med skuespillerne. Så vi så en masse gamle TV-afsnit og talte om, hvordan komikken har udviklet sig, for det har den virkelig,” fortalte Shakman.
De første to afsnit af “WandaVision” får premiere den 15. januar på Disney Plus.