Selvom Warner Bros. længe har gået med planer om at lave en fortsættelse til “Superman Returns”, kan filmselskabet nu bekræfte, at de i stedet vil starte helt forfra med deres franchise om Manden af Stål og reintroducere den ikoniske superhelt i et nyt filmprojekt.

“Superman Returns”, der blev instrueret af Bryan Singer, viste sig at være en økonomisk skuffelse for Warner Bros., som derfor nu helt har opgivet planerne om den direkte opfølger, “Superman: Man of Steel”, som de oprindeligt havde regnet klar til biograferne i 2009, hvis “Superman Returns” var blevet bedre modtaget.

Filmselskabet satser derfor på, at en Superman-filmatisering vil blive et hit, hvis man visker tavlen ren, ser bort fra de foregående film og starter helt forfra på eventyret om Kryptons sidste søn – formentlig på samme måde som Louis Leterriers “The Incredible Hulk” fungerede som et såkaldt reboot af Ang Lees “Hulk”.

Warner Bros. har tidligere fået enorm succes med Christopher Nolans reboot af “Batman”-filmfranchisen, “Batman Begins” og ikke mindst dennes fortsættelse “The Dark Knight”. MGM har ligeledes høstet stor markedsomsætning ved at genstarte deres 007-serie med “Casino Royale”.

Jeff Robinov fra Warner Bros. kan fortælle, at de allerede er ved at udvikle en række nye film baseret på DC Comics’ superhelte, og at han gerne ser, at disse projekter får samme dystre tone som i “The Dark Knight”.

”Vi forsøger at gøre filmene så mørke, som figurerne kan tillade det,” forklarer Robinov, der også vil sætte dette dystre præg på “Superman”.

Det forventes, at filmselskabet vil annoncere deres planer for fremtidige DC Comics-filmatiseringer over de næste par måneder. Som situationen ser ud nu, vil de udgive fire tegneseriefilmatiseringer inden for de næste tre år – inklusive en tredje “Batman”-film, den nye fortolkning af “Superman” og to endnu ikke offentliggjorte projekter, der fokuserer på andre DC Comics-figurer. Filmene om “Grønne Lygte”, “Lynet”, “Green Arrow” og “Wonder Woman” er alle i udviklingsfasen.



Vis kommentarer (61)
Gravatar

#31 Munchkim 16 år siden

Jeg syntes nu også at Superman Returns var en ganske god film, men jeg kan også godt forstå hvorfor der er så mange som syntes andet.
Jeg er og også lidt splittet omkring et reboot af Superman serien. Det er i mine øjne ikke rigtigt nødvendigt. Dog bør de tage og finde nogle af de mere intrassante skurke frem. Umiddelbart mener jeg selv at Darkseid nok vil tage for lang tid at forklare og at Doomsday er for omfattende en skurk, men Braniac, Metallo eller Parasite ville være til at forklare for folk der ikke læser tegneserierne.

Til de folk som siger at Superman kun er en duksedreng og goodie-two-shoe, så bør i blandt andet læse "For Tomorrow" som viser en lidt anden side af den gode Kal-El.
Gravatar

#32 BN 16 år siden

#11 - Chester

MOVIE1000, vil du ikk godt PLEASE prøve at sætte et enkelt komma eller to ind, jeg forstår næsten aldrig hvad du skriver :(


Tillad mig at hjælpe med at indsætte komma og punktum, samt stort begyndelsesbogstav de rigtige steder i movie1000's indlæg:

Det der med at. Warner brothers succeser er lidt en dårlig undskyldning. Tænker på James Bond. De kunne saktens få en succes uden at starte forfra. Det der gik galt med de andre. James bond film tænker på Brosnan. Var. At. I de sidste film skiftede de stilen ud med for meget lort, hvis de gjorde ligsom i Casino Royal, men bare med en fortsættelse til. Die another day! Så ville der blive lavet en succes.


Dermed skulle enhver risiko for misforståelse vist være fjernet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#33 natterjack 16 år siden

#31 Kan du forklare hvordan han er i "For Tomorrow", lidt mere detaljeret? Umiddelbart virker det som om han er deprimeret fordi han ikke kunne redde de forsvindende mennesker, er det bare det?
Gravatar

#34 mr gaijin 16 år siden

Dyster er et temmeligt intetsigende ord i denne sammenhæng. Mener de dyster som i Spiderman 3? Skal Superman gå i sort og blinke til pigerne? Når de siger, at de vil gøre den mere dyster, kan det jo gå i tusinde forskellige retninger.

Det store spørgsmål er, hvem de vil sætte ved roret. Hvis Singer ikke kan få en god film ud af den flyvende mand i underhakkere, hvem kan så?

Det andet store spørgsmål er, hvad der er af dysterhed at tage fat på? Manden er jo så god, at hans afføring gør rotterne i kloakkerne til dydsmønstre. Superman er en absolut karakter. Han er en ultimativ good guy. Fejlfri og uovervindelig. Batman bevæger sig mere i gråzonerne, når det gælder metoderne. Han er mere menneskelig og fejlbarlig. Det samme gælder Ironman og Spider-man.

Det lyder som en meget svær opgave. Måske ikke umulig. Men svær.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#35 duuk74 16 år siden

#34
Præcis, helt enig. Man skal tage grundmaterialet i betragtning her. Superman har bare aldrig været særlig spændende..jo da jeg var en purk.
Men altså..manden tager et par briller på, og pludselig er der ingen der kan se at det er Superman ^^

Tor de skal passe på med at prøve at gøre Superman til noget han ikke er. Batman er en undtagelse, men der er også meget mere at komme efter.

I mine øjne vil en Spiderman tilgang være mere passende.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#36 natterjack 16 år siden

#34 Singers Superman havde åbenlyse, amatøragtige fejl, så at bruge det argument at andre instruktører ikke skulle kunne gøre det bedre er ret naivt. Manden har da også flere middelmådige end fantastiske film, på cv'et.
Gravatar

#37 Kviesgaard 16 år siden

Når de nu skriver at de vil starte forfra og i en mere dyster tone (øjeblik, skal lige kontrollere artiklen igen. sådan), betyder det så at det bliver Mark Millars version, som Warner Brothers vil satse på? Jeg læste en artikel herinde for nogle måneder siden at han (= Mark Millar) havde kontakt til en instruktør hos Warner Brothers, som efter sigende skulle være interesseret i Millars ide til en opdateret udgave af Manden af Stål. Til dem der ikke ved hvad jeg fabler om, kommer der lige et link her:
http://filmz.dk/superman-genfoedes

Personlig er jeg ret vild med Mlillars Ultimates historier (fra forlaget Marvel), så ud fra det synspunkt er jeg da interesseret i at se hvad han har at byde på. Har ikke set Wanted (endnu), så jeg ved ikke om den er god eller ej. Det eneste jeg ved om den film, er at den er baseret på en anden af Mark Millars tegneserie.

#18
Fedt link du havde vedhæftet i dit indslag. Kender ikke selv så meget til Kevin Smith, men efter det indslag overvejer jeg at se nogle flere af hans film.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#39 wiseguy 16 år siden

Nu røg jeg også lige på linket i #18 - Det er fandme i orden :o) Ku' være man sku' kigge lidt på de der Q&A. Kender næsten intet til Kevin Smith - så det var en ny dør, der lige blev åbnet for mig der :o)
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!
Gravatar

#40 wiseguy 16 år siden

Mht. til "Superman Returns", så var jeg jævnt skuffet og må indrømme, at jeg mere eller mindre allerede lykkeligt har glemt filmen!
Læste lidt Superman, da jeg var "ung", men har nu altid holdt mest af Marvel. Det har en vis hr. Nolan, så rykket en hel del ved...
Just because the fucker's got a library card doesn't make him Yoda!

Skriv ny kommentar: