Lloyd Levin, en af producerne bag filmversionerne af “Watchmen” og “Hellboy”-filmene, har sikret sig filmrettighederne til endnu en tegneserie. Denne gang er der tale om den månedlige serie “Echo”, der blev skabt af Terry Moore sidste år.

Serien omhandler en kvindelig fotograf, der kæmper med sine egne personlige problemer, indtil hun en dag bliver overhældt af en type flydende metal, der er resultatet af et forfejlet militæreksperiment. Hun overlever, men udvikler særlige kræfter, der betyder, at militæret bliver interesseret i at få hende under kontrol som levende våben.

Endnu er der hverken knyttet en manuskriptforfatter eller instruktør til projektet.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 PredatorX 15 år siden

mr gaijin (8) skrev:
Ja for fanden. De der superheltefilm. Sikke noget lort. "Iron Man", puuuuhbad. "The Dark Knight", fy for den da.

Så giv dog filmen en chance i stedet for at slagte den, før den overhovedet er født. Jo, det kunne være rart med flere originale scripts i Hollywood. Men i det mindste er det her en relativt ukendt historie. Forhåbenligt en innovativ en af slagsen. Hvis det er en 1-1 kopi af Spider-Man 3 eller Fantastic 4, skal jeg nok være den første, der joiner jeres kor. Men nu er det en film, hvor ikke engang manuskriptet er skrevet endnu.


Nu slagter jeg overhovedet ikke filmen. Jeg bryder mig bare ikke om hele ukendt-person-kommer-ud-for-uheld-og-får-superkræfter idéen som grundlag for flere film. Jeg synes vi har fået rigeligt. Og husk på at for hver Dark Knight er der 10 Fantastic Four, så det er mere undtagelsen end reglen der tæller her. Jeg synes bestemt det er berettiget at være mere end en smule skeptisk... Men selvfølgelig kan filmen blive fed, det skal jeg da overhovedet ikke kunne udelukke:-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#22 PredatorX 15 år siden

Nicki52 (20) skrev:
Det er jo en tegning. Man kan ikke blive tændt af en tegning.


Det er der vist en hel industri der er uenig i.
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: