Den nyeste trailer til “Wednesday” er en morderisk mystisk og morbid fornøjelse.

Tim Burton giver sit spin på de klassiske “The Addams Family”-karakterer i hans kommende otte episoder lange Netflix-serie “Wednesday”.

Her leder Hollywoods nyeste scream queen, Jenna Ortega (“X”, “Scream”), an som familiens datter, Wednesday, der i denne udgave er ældre, end vi er vant til at se hende i andre fortolkninger.

Du kan læse vores anmeldelse af “Scream” (2022) lige her.

I “Wednesday” følger vi nemlig titelkarakteren i hendes år som high school-elev på Nevermore Academy, hvor hun skal lære at beherske sine clairvoyante evner. Imens forsøger hun at stoppe en række mystiske mord og opklare et overnaturligt mysterium, der påvirkede hendes familie for 25 år siden.

De andre familiemedlemmer er selvfølgelig også at finde i serien. Forældrene, Gomez Addams og Morticia Addams, spilles af hhv. Luis Guzmán (“Punch-Drunk Love”) og Catherine Zeta-Jones (“Chicago”). Wednesdays bror, Pugsley, spilles af Isaac Ordonez (“A Wrinkle in Time”).

Christina Ricci, der spillede Wednesday i de to første live-action “Addams Family”-film, spiller også med i serien – dog i en endnu ukendt karakter.

“Wednesday” har ingen premieredato endnu, men får premiere på Netflix i løbet af efteråret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: