“Happy Feet” boltrede sig for anden uge i træk på førstepladsen på den amerikanske box office liste. Filmen har omsat for $99,3 mio. på 10 dage, hvilket, udover at være over gennemsnittet for årets animerede film, også er på højde med “Madagascar” fra sidste år.
“Casino Royale” faldt 25 procent i omsætningen, hvilket er et af de mindste fald for en 007 film i mange år. “Casino Royale” fik med en omsætning på $30,8 mio. bragt den samlede omsætning op på $94,1 mio.
Af nye film, var det kun Tony Scotts “Deja Vu”, der fik en større omsætning. $20,6 mio. blev biografgængerne fattigere på tidsrejsethrilleren, mens julefilmen “Deck the Halls” omsatte for $12 mio. Begge film havde premiere onsdag pga. thanksgiving.
En anden premierefilm var Emilio Estevez’ periodedrama “Bobby”, der kun omsatte for $4,9 mio. og dermed ikke kan kaldes et hit. Darren Aronofskys sci-fi fantasy film “The Fountain” klarede sig lige så dårligt, med en omsætning på kun $3,8 mio.
Rock-komedien “Tenacious D in: The Pick of Destiny” fik ligeledes premiere, men klarede sig skidt. $3,2 mio. blev det til, og den kan dermed skrive sig ind i rækken af Rock-film, der flopper.
Det samme kan siges om improvisationskomedien “For Your Consideration”, der kunne mønstre en omsætning på kun $1,9 mio.
I næste weekend er der premiere på “Van Wilder: Rise of Taj”, “The Nativity Story”, “Turistas”, “Blood Diamond” og “The Holiday”.
Weekendens US.-omsætningstal – uge 47, 2006:[list]1: ”Happy Feet”:
$37 mio. omsat i denne i weekend, -11% i forhold til sidste weekend.
$99,3/$100 mio. (Totalomsætning/budget)
3804 biografer med $9.736 i gennemsnit.
2: ”Casino Royale”:
$30,8 mio. omsat i denne weekend, -25% i forhold til sidste weekend.
$94,1/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3443 biografer med $8.941 i gennemsnit.
3: ”Deja Vu”:
$20,6 mio. omsat i denne weekend, Onsdagspremiere.
$28,6/$75 mio. (Totalomsætning/budget)
3108 biografer med $6.619 i gennemsnit.
4: ”Deck the Halls”:
$12 mio. omsat i denne weekend, Onsdagspremiere.
$16,9/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3205 biografer med $3.744 i gennemsnit.
5: ”Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan”:
$10,3 mio. omsat i denne weekend, -29% i forhold til sidste weekend.
$109,1/$18 mio. (Totalomsætning/budget)
2552 biografer med $4.037 i gennemsnit.[/list]
#1 HonoDelLoce 18 år siden
Hvad sker der for omsætningerne på Bobby, The Fountain og Ten D???
S'gu da altid noget, at Deja Vu i det mindst gjorde det ok..
#2 MTK 18 år siden
#3 filmz-grev_michal 18 år siden
The Fountain er jeg ret overrasket over - fantastisk film. Håber den klarer det bedre efterhånden som omtalen breder sig.
Tenacious har jeg ikke set og tror nu heller ikke det er en jeg gider at se.
#4 filmz-Narniabæver 18 år siden
#5 Syndrome 18 år siden