Den nykårede Oscar-vinder Will Smith har givet en officiel offentlig undskyldning til Chris Rock.

Natten til mandag stod på årets største filmfest, men det var dog en forhastet beslutning fra Will Smith, der stjal Oscar-showet. Da Chris Rock lavede en joke om Smiths kone Jada Pinkett Smith, gik Smith op på scenen og gav komikeren en lussing. Herefter satte skuespilleren sig ned og råbte til Rock: “Hold min kones navn ude af din fucking mund!”

Læs også: “Oscar-uddelingen 2022: En aften fyldt med overraskelser, chok og slag”

Den historiske hændelse sidder som noget af en skamplet på, hvad der sagtens kan have været den største aften i Smiths karriere. Få minutter efter kunne han nemlig holde en tårevædet takketale for at have vundet i kategorien Bedste mandlige hovedrolle.

Nu har Smith valgt at lave en officiel undskyldning til Rock i et Instagram-opslag, som du kan se lige her. Han skriver:

“Vold i alle dets former er giftigt og destruktivt. Min opførsel ved sidste aftens Academy Awards var uacceptabel og utilgivelig. Jokes på min bekostning er en del af jobbet, men en joke om Jadas sygdom var for meget for mig at bære, og jeg reagerede følelsesladet.

Jeg vil gerne offentligt undskylde til dig, Chris. Jeg gik over stregen, og jeg tog fejl. Jeg er flov, og mine handlinger afspejlede ikke den mand, jeg gerne vil være. Vold hører ikke til i en verden af kærlighed og omsorg.

Jeg vil også gerne undskylde over for the Academy, showets producere, alle deltagerne og enhver, der så med verden over. Jeg vil gerne undskylde til Williams-familien og min ‘King Richard’-familie. Jeg fortryder dybt, at min opførsel har plettet, hvad der ellers har været prægtig rejse for os alle.

Jeg er et igangværende arbejde.”

Chris Rock har endnu ikke svaret på undskyldningen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: