Woody Allen har uventet valgt at annullere sin næste film, der var en unavngivet komedie, der skulle optages i Paris.

Michelle Williams og David Krumholtz var allerede blevet castet til den nu annullerede film, der skulle være påbegyndt optagelserne her til sommer. Det eneste der vides om plottet, var at det omhandlede en trio af unge amerikanere på ferie i Frankrig.

Der er ikke givet nogen officiel grund til at filmen blev annulleret, men rygtet siger dog at budgettet for at optage i Paris var for stort for Allen, hvorfor han valgte at gå videre til sit næste projekt, der skal optages i London, hvor det er relativt billigere at indspille film. Allen har tidligere optaget “Match Point” i London.

Der er endnu ingen forlydender om hvad Allen vil optage i London, men det er dog bekræftet at det er en helt anden film, med et helt andet cast.

Senere i år får Woody Allen filmen “Scoop”, der også er filmet i London, med Scarlett Johansson og Hugh Jackman, premiere.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 ks 18 år siden

Ærgeligt, men det er vel alligevel ret lang tid ude i fremtiden. Jeg glæder mig bare til Scoop!
Gravatar

#2 filmz-Bruce 18 år siden

Rart at se Woody er kommet i omdrejninger igen!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: