De danske biografer klarer sig godt. Ja, de har næsten aldrig klaret sig bedre, end de gør i dag. Således solgte biograferne i 2015 hele 14.175.525 billetter, hvilket er det næsthøjeste antal siden biografåret 1982.
Se også: 2014 var et historisk dårligt år for de amerikanske biografer
Dengang i 1982 var det blandt andet titler som “Olsen-banden over alle bjerge” , “Jagten på den forsvundne skat” og “Mad Max 2”, der trak det danske biograffolk i biografen. Tre stærke franchisefilm – selv om Indiana Jones’ jagt på den forsvundne skat var den originale første film.
Den strategi har også ført 2015 til biografsucces. “SPECTRE”, “Star Wars: The Force Awakens” og “Klovn Forever” er de største billetsælgere i året, der gik.
Således var syv ud af top 10 på billetlisten fra 2015 kendte varemærker. Du kan se dem her:
1. SPECTRE (897.834)
2. Star Wars: The Force Awakens (530.706)
3. Klovn Forever (512.056)
4. Inderst inde (495.697)
5. Jurassic World (471.294)
6. Minions (456.182)
7. Fifty Shades of Grey (387.558)
8. Fast & Furious 7 (371.828)
9. Mænd og høns (359.278)
10. Min søsters børn og guldgraverne (324.765)
I 2012 nåede biograferne 14.453.000 solgte billetter, imens det bedste danske biografår, der er målt, stadig er 1981, hvor biograferne solgte 16,2 millioner billetter.
#1 Gasivodo 8 år siden
;----)
Har i øvrigt selv kuns bidraget med en omgang VII og Under Sandet.
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#2 cain 8 år siden
#3 Geekalot 8 år siden
OT var da dejligt det har været så godt et år for dem, der har også været mange "blockbusters" i år, og der kommer lige så mange næste år, hvis ikke lidt flere. Så det da en god periode de får, hvilket også et god til dem :)