Angela Bassett, der blev nomineret til en Oscar for at spille Tina Turner i “What’s Love Got to Do with It”, er på vej med endnu en film om en berømt sanger. Det drejer sig om Whitney Houston, som afgik ved døden i 2012.
Se også: Whitney Houston er død, 48 år
Bassett vil dog ikke spille hovedrollen, men derimod få sin instruktørdebut på filmen, der vil handle om Houstons forhold med Bobby Brown. Filmen vil følge de to fra deres første møde og op gennem deres turbulente ægteskab.
Hvem, der vil spille hovedrollen som Whitney Houston, er endnu ikke blevet annonceret. Sikkert er det dog, at filmen vil få verdenspremiere engang i 2015.