Seneste Anmeldelser

Ved nogen noget?Søren Kragh-Jacobsen – manden der i 70’erne fik alle til at synge “Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag?”, der i 80’erne gav os populære børnefilm som “Gummi-Tarzan” og “Guldregn”, der i 90’erne skrev under på det hedengangne Dogme95 sammen med Vinterberg, von Trier og Levring og skabte “Mifunes sidste sang”, har denne […]

Den ukendte trusselM. Night Shyamalan har aldrig været en mand med små ambitioner. Han har fra starten af forsøgt på både at blæse og have mel i munden. Sådanne urealistiske ambitioner giver dog alligevel til tider pote såsom i “Den sjette sans”, men undertiden går det også helt galt som i Shyamalans forrige film “Lady […]

Som brødre vi deleAmerikansk films mest neurotiske filmhåndværker, Woody Allen, er som altid produktiv og har de senere år kastet sig kærligt over krimigenren med de forholdsvist vellykkede “Match Point” og “Scoop”, hvorover stjernefrøet Scarlett Johansson har formået at kaste sin glans. Desværre er hun ikke med i den efterfølgende “Cassandra’s Dream”, som genremæssigt ellers […]

Sprælsk familiefilm holder vandI en tid, hvor mange familiefilm er kommercielle fadæser, der er mere opsatte på at sælge legetøj og videospil end at fortælle ordentlige historier, siger det næsten sig selv, at en mere gammeldags affære som “The Water Horse” blev forbigået af de fleste amerikanske biografgængere. Nu har filmen endelig fået dansk biografpremiere, […]

Mænd bliver skabt af myterDet er svært ikke at have høje forventninger, når instruktøren James Mangold har film som “Copland”, “Girl, Interrupted” og senest “Walk the Line” stående på sit generalieblad. Så meget desto større bliver skuffelsen derfor også, når allernyeste tilføjelse til listen er et stereotypt forsøg ud i westerngenren, nemlig den jævne “3:10 […]

Langtfra nogen ørkenvandringMan siger, at intet, der virkelig er værd at gøre, er let eller enkelt. Set ud fra dét synspunkt må Andrei Tarkovskys “Vandringsmanden” (også kendt som “Stalker”) være en af filmhistoriens mest værdifulde bedrifter. Optagelserne fandt sted i forurenede områder i Sovjetunionen tæt på kraftværker og kemikaliedepoter, hvorfor folkene foran og bag kameraet […]

Fantasi og virkelighed falder sammen i “Angel”, der markerer den talentfulde François Ozons første engelsksprogede film. Det burde der være al mulig grund til at være begejstret over, men desværre mislykkes eksperimentet, og vi efterlades med en flot, men essentielt sjælløs stiløvelse. Filmen er baseret på en bog af Elizabeth Taylor (forfatterinden – ikke skuespilleren) […]

Kugleskør komedie – og ikke på den gode mådeDet er blevet populært at bruge sportsgrene som omdrejningspunkt i komedier – lige fra velkendte sportsgrene som basketball (“Semi-Pro”) og skøjtning (“Blades of Glory”), til mere eksotiske adspredelser såsom høvdingebold (“Dodgeball”) og nu også bordtennis i “Balls of Fury”. Men denne kiksede farce fortjener ikke at blive […]

En moders bekendelserDet kan give anledning til undren, at Simon Staho i hårde vendinger fra tid til anden fornægter sin åbenlyse inspiration fra svensk film og teaters mest velansete personinstruktør, Ingmar Bergman. Det står ikke mindst klart set i lyset af “Daisy Diamond”, hvor den danske opkomling refererer lystigt til svenskerens udødeliggjorte klassiker “Persona”. Ligesom […]

God, men ikke legendarisk fremtidsfabelDer findes ikke mange skuespillere, der stort set ene og alene kan skuldre en blockbuster. Will Smith får det til at ligne barneleg. I rollen som Robert Neville, den øjensynligt sidste mand i live på planeten Jorden, udviser Smith den samme påfaldende entusiasme, kække facon og til tider hjerteskærende intensitet, der […]

God, men ikke legendarisk fremtidsfabelDer findes ikke mange skuespillere, der stort set ene og alene kan skuldre en blockbuster. Will Smith får det til at ligne barneleg. I rollen som Robert Neville, den øjensynligt sidste mand i live på planeten Jorden, udviser Smith den samme påfaldende entusiasme, kække facon og til tider hjerteskærende intensitet, der […]

Sangfugl fortabt i kærlighedDet har til alle tider været kærligheden, forfejlet som fuldbyrdet, der har været det styrende element i filminstruktøren Wong Kar-Wais billedligt poetiske film, som blandt andre tæller de vellykkede “2046” og “In the Mood for Love”. Med “My Blueberry Nights” har instruktøren lagt amerikanerne for sine fødder, og filmen er i modsætning […]