Kan levende dinoer på film stadig begejstre på film nu 22 år efter premieren på Steven Spielbergs “Jurassic Park”? Ikke hvis man spørger de danske anmeldere, der mangler den gamle magi i “Jurassic World”.

Se også: Video: Steven Spielberg fortæller om visionen bag “Jurassic World”

”Det spielbergske touch er der intet af, og ‘Jurassic World’ rummer ingen uforglemmelige scener i stil med velociraptorerne på børnejagt i køkkenet fra etteren,” skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, der giver to stjerner.

Katrine Hornstrup Yde fra Politiken er heller ikke begejstret med sine to stjerner: ”Der er retrohilsner til Spielbergs oprindelige film, men uden samme charme. Og så ligner helten, Owen Grady, spillet af den karismatiske gigastjerne Chris Pratt, en actionfigur så udspændt muskuløs i sin blå skjorte under safarivesten, at man næsten kan se ham dumpe ud af et Happy Meal.”

Filmz’ egen Lasse Martin Jørgensen mangler også lidt af den gamle magi med sine tre stjerner: ”Kan de nye muligheder genskabe de samme følelser, som Spielberg vakte dengang? Ikke helt, hvis du spørger mig. Den store fantasi har slået automatpiloten til,” skriver Jørgensen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#41 Lord Beef Jerky 9 år siden

Subjektivt er jeg enig med dig. Ville aldrig selv bruge 0. Cinemaonline har uddelt 0 et par gange før så vidt jeg husker. Men objektivt må vi jo kigge på de etablerede og professionelle anmeldere, og hvis 3 ud af 5 af de etablerede dagblade giver 0 fra tid til anden, må denne medregnes som en legitim karakter. Om vi er uenige eller ej er denne sag ligegyldig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#42 Morten Vejlgaard Just 9 år siden

#41 Jeg smider det på dagsordenen i næste møde i kritikerforeningen. Er jo ikke helt uvæsentligt.
Gravatar

#43 Business Monkey 9 år siden

Undskyld for min popcornkommentar, men det her er netop et fantastisk eksempel på, hvorfor "kvantificering" af film i sidste ende er utilstrækkelig og endda misvisende, og hvorfor jeg synes at anmeldelser ikke bør "koge ned". :D

Desuden peger det her også på et fundamentalt ontologisk problem ift. vores "blinde tro" på at matematikken et entydig og absolut logisk (og derfor også økonomien i samfundet), men det er nok en hel anden diskussion. :D

Men, når nu skalaer (desværre) er så udbredte, vil jeg gerne påpege (igen fordi matematik ikke er entydig) at man netop kan argumentere matematisk for, at de numeriske værdier, når de skal tælles sammen i et system, netop går fra 1-7, hvis vi tæller et maks. antal 6 stjerner.
Desuden kan man modargumentere gimmickargumentet ud fra, at 0 gives sjældent fordi, der er så mange elementer man kan vurdere i en givet film, at mange film i det mindste altid leverer "noget", og det "noget" kan ofte være repræsenteret ved den første stjerne, som derfor netop ikke er det absolutte minimum for en anmeldelse.

Jeg prøvede bare at finde et modargument, som kunne sidestilles med Mortens (og den gængse) logik, jeg vælger ikke nogen side, da jeg som sagt personligt er imod kvantificerende anmeldelser. :D
Gravatar

#44 Lawman 9 år siden

Jeg synes det er påfaldende at der bliver nævnt fra "redaktionens" side, at deres fejl bliver taget med i deres overvejelser til næste gang der kommer sådan en type nyhed, frem for at ændre i overskriften i nærværende nyhed. Ligeledes synes jeg det er dybt kritisabelt, at det kun er de negative anmeldelser der bliver nævnt i nyheden, for at kunne forsvare deres standpunkt. Middelværdi, gennemsnit, 0-7 eller ej, så burde de anmeldelser der har været positive overfor filmen også have været nævnt.

Skriv ny kommentar: