Ole Japp har brugt syv år på at skrive, producere, instruere og spille hovedrollen i “Jens Munk – NordvestXpeditionen”. Det skulle han aldrig have gjort, hvis man spørger de danske anmeldere, som dårligt kan huske sidst, de så en dårligere film.
Se også: Filmz-toppen: De største kultfilm
”Et skær af det dilettantiske og ufrivilligt komiske, der får den gamle tv-serie om ‘Gøngehøvdingen’ til at ligne det sidste Hollywood-skrig i IMAX,” skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet, der giver en enkelt stjerne.
Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten nøjes også med en stjerne: ”Jeg har sjældent, hvis nogen sinde, set noget så ubehjælpsomt få premiere i biografen.”
Filmz’ egen Morten Vejlgaard Just uddeler også kun en stjerne: ”Lige meget hvor meget jeg beundrer Ole Japps beundring for 1600-tals-søhelten Jens Munk, så kan han altså ikke lave film. Og ingen har fortalt ham det,” skriver Just.
#1 akerman 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden
#3 stokkeprygl 9 år siden
#4 Geekalot 9 år siden
#5 Rolias 9 år siden
#6 Kisbye 9 år siden