De danske anmeldere er generelt tilfredse med Ben Afflecks andet forsøg som instruktør efter debuten “Gone Baby Gone”. Dog kommer ingen af anmelderne over 4 stjerner til hans nye film, action-krimien “The Town”.

Berlingske Tidende skriver, at det er ”… en kompetent fortalt og dundrende dynamisk kriminalfilm med rimelig moralsk og psykologisk substans,” mens Filmz’ anmelder beskriver den som ”… en hæsblæsende, intens thriller…”

”Spændingsmotoren snurrer veloplagt og tilpas uforudsigeligt med kun en småsentimental slutning til at trække ned,” mener Jyllands-Posten, mens Ekstra Bladets anmelder helst havde set, at Affleck var blevet bag kameraet: ”Desværre har Ben givet sig selv hovedrollen i ‘The Town’, og han karakter… er og bliver filmens akilleshæl.”

Heller ikke Politiken er helt overbevist: ”Det lykkes ikke helt at splejse socialkritik med røverfilm…”

Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “The Town”.

Se også, hvor mange stjerner ugens anden premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

Somewhere” – Jyllands-Posten skriver: ”Virkeligt minimalistisk, men dybt tilfredsstillende.”

Prinsesse Mononoke” – Berlingske Tidende skriver: ”… brillerer med sin visuelle virtuositet og smukke, såvel som voldsomt uhyggelige akvareller fra Miyazakis Studio Ghibli…”

Se også sidste uges biografpremiere: Anmelderne om “Paranormal Activity 2”: Ikke så gyselig som forventet.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 David Munch 14 år siden

Den var velskrevet, godt spillet, og godt filmet.. Men plottet faldt nu lidt til jorden.. Synes den var lidt tynd.

Skriv ny kommentar: