Selvom de danske anmeldere ikke er helt enige om kvaliteterne – eller manglen på samme – i thrilleren “Devil”, som er baseret på en idé af M. Night Shyamalan, er ingen at dem helt oppe at ringe.

Mest positive er Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, som hhv. skriver, at det er ”… en stram, skarp og skrap gyser, der ganske vist ikke tåler et alt for nøje eftersyn med hensyn til logik og sandsynlighed…” og ”Man tøver nok en kende med at haste ind i en elevator, efter at man har neglebidt sig igennem ‘Devil’…”

Se også: Filmz TV: Interview med M. Night Shyamalan.

Politikens anmelder betegner den som ”Et tæt lille thrillergyser, hvor uhyggen udspringer af rammen,” men nøjes alligevel med kun at kaste tre stjerner efter filmen.

Filmz’ skuffede anmelder skriver, at ”Det kunne meget vel have været en klaustrofobisk kvælende oplevelse, men den egentlige skræk udebliver alligevel…” ligesom også Ekstra Bladet ikke er imponeret: ”… alle er så usympatisk og endimensionelt fremstillet, at man bare venter på at få det overstået.”

Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Devil”.

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

Miral” – Ekstra Bladet skriver: ”… en noget udvendig oplevelse.”

The Next Three Days” – Berlingske Tidende skriver: ”… når man har set originalen, blegner hovedpersonens motiver over for Vincent Lindons indædte karisma, og det gør remaket til en mindre sammenhængende film.”

Alt hvad du har” – Ekstra Bladet skriver: ”… endnu en romantisk komedie om alt og ingenting. Mest det sidste.”

Miss Kicki” – Jyllands-Posten skriver: ”… selv om Pernilla August spiller så overlegent godt, kan filmen ikke løbe fra sine uoriginale og uforløste ambitioner.”

Tirsdag efter jul” – Jyllands-Posten skriver: ”Denne ‘slice-of-life’-fortælling er så ligetil og intetsigende som en indkøbstur i Netto en tirsdag formiddag.”

Waiting for Superman” – Politiken skriver: ”Når den til og med lovlig lange film alligevel er interessant, skyldes det for det første, at den er velfortalt…”

Se også sidste uges biografpremiere: Anmelderne om “Due Date”: Mere røvtur end 1. klasse.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Conar 13 år siden

Man skal ikke se den alene en mørk stormfuld aften, vil jeg lige sige
Gravatar

#2 BN 13 år siden

Arcona (1) skrev:
Man skal ikke se den alene en mørk stormfuld aften, vil jeg lige sige


Næh, dér skal man se 'The Julekalender'!
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#3 kennedy 13 år siden

...syntes faktisk den var god
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#4 XuN 13 år siden

Er ret enig med anmelderne. Synes det er en overvurderet film, med meget lidt substans og ringe udførsel.
Gravatar

#5 Babo Rises 13 år siden

xun (4) skrev:
en overvurderet film


Huh.. Overvurderet?
Gravatar

#6 kennedy 13 år siden

hehe ja kan næppe været 'overvuderet'...ikke fået specielt gode anmeldelser jo
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#7 MathiasMoeller 13 år siden

jeg er egentlig meget enig med Berlingske Tidende og jyllandsposten.

Devil er bestemt et underholdende film og hvis man er lidt klaustrofobisk eller højdeskræk kan den bestemt være ret nervepirrende. Plottet synes jeg også er godt, men undre mig lidt over hvordan walkie talkien kan falde ned i elevatoren pludseligt ..
Gravatar

#8 Kaversmed 13 år siden

#7
Ham der falder ned på elevatoren havde en walkie talkie mener jeg..
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#9 MathiasMoeller 13 år siden

#8

Ja, det har han. Men hvordan kan walkien gå igennem elevatorens "loft".
Gravatar

#10 FlushNorris 13 år siden

#9

Fordi de åbnede lågen på elevatoren.. og så den døde?

Skriv ny kommentar: