Devil (2010)

InstruktionJohn Erick Dowdle

MedvirkendeChris Messina, Logan Marshall-Green, Jenny O'Hara, Bojana Novaković, Bokeem Woodbine, Geoffrey Arend, Jacob Vargas, Matt Craven, Joshua Peace, Caroline Dhavernas, Joe Cobden, Zoie Palmer, Vincent Laresca, Rudy Webb, Craig Eldridge

Længde81 min

GenreGyser, Thriller

IMDbVis på IMDb

I biografen13/01/2011


Anmeldelse

Devil (2010)

2 6
Fandens elevator

”From the mind of M. Night Shyamalan” bekendtgør plakaten til “Devil” stolt, og selvom det måske mere lyder som en trussel end en reklame nu om stunder, så ligger der faktisk en ganske påhitsom ide til grund for filmen.

Shyamalan har hverken skrevet eller instrueret “Devil”, men det er ham, der har udtænkt selve grundkonceptet: Fem vidt fremmede mennesker spærres inde i den samme elevator med hinanden, men må rædselsslagne erkende, at med som passager er også en seriemorder, der lader til at være i besiddelse af nærmest overnaturlige evner og måske rent faktisk er djævlen selv. Det er lige præcis sådan et udgangspunkt, en instruktør som Alfred Hitchcock kunne have fået noget ekstremt effektivt ud af, men den gamle mester er jo beklageligvis ikke blandt os længere, og der er ikke meget, der tyder på, at hans arvtagere er at finde blandt nogle af denne films skabere.

“Devil” begynder ellers lovende med nogle atmosfæriske omvendte billeder af storbyen, hvor det drabelige drama skal udspille sig. Vi er dog ikke mere end et par minutter inde i filmen, før et selvmord udspiller sig. Det er et dårligt varsel, får vi straks at vide af fortællerstemmen, som snart bliver et irritationspunkt i filmen og en anledning til, at en del af uhyggen hurtigt går fløjten. Vi behøver dårlig at få forklaret, at et selvmord er skidt nyt, og man tager hurtigt sig selv i at spekulere på, hvor meget bedre hele opsætningen ville være, hvis vi var mere i tvivl om, hvad der egentlig sker.

Vi følger fem forskellige velkendte typer: Der er den iltre gamle dame, den stilfærdige mekaniker, den smækre sild, den usympatiske sælger og vagten, der ikke har helt så meget styr på sagerne, som han burde. De komme alle til at dele ufrivilligt meget tid sammen, da elevatoren går i stå i et højhus, og det viser sig at være en vanskelig sag at få dem ud igen. Én efter én bliver de i stedet elimineret af ukendte kræfter, mens stressen tager til, og ligene begynder at hobe sig op i elevatoren.

Det kunne meget vel have været en klaustrofobisk kvælende oplevelse, men den egentlige skræk udebliver alligevel, bl.a. fordi historien også handler om sikkerheds- og politifolkene udenfor, der via skærme kan følge med i begivenhederne, og faktisk kommer deres andel af historien til at fylde så meget, at personerne i elevatoren bliver reduceret til bifigurer. Det havde utvivlsomt været betydeligt mere effektivt, hvis filmskaberne havde turde vove pelsen og lade hele filmen udspille sig i elevatoren. Som det er, gives vi for meget tid til at slappe af og komme ud af stemningen.

“Devil” er ellers skrevet af Brian Nelson, der bl.a. har lagt pen til “Hard Candy”, og instrueret af John Erick Dowle, hvis “Quarantine” bestemt havde sine stunder, men evnen til at skræmme lader til at være udeblevet her. Selve mordene foregår blot ved, at lyset kortvarigt slukkes, hvorefter et nyt lig dukker op, og når man først har luret den rutine, begynder den hurtigt at blive temmelig kedsommelig. Det er øjensynligt meningen, at vi skal spekulere over, hvem morderen er, og hvem der mon bliver det næste offer, men ingen af figurerne vækker nok empati til, at man er det mindste interesseret.

Der er ellers lagt ild i kakkelovnen til, at denne film kunne gøre for elevatoren, hvad “Dødens gab” gjorde for stranden. Til trods for det fine potentiale bliver det ved forhåbningerne, hvor det oppustede gys ikke mindst punkteres i sidste del, da ondskaben selv gør sin entre, og filmen for alvorlig ligner en dårlig vits. ”Der er en grund til, hvorfor vi skal se det, vi gør,” fortælles det højtideligt i “Devil”, men der er derimod ingen som helst grund til at spilde tiden med den her nedadgående elevator.

Se også: Filmz TV: Interview med M. Night Shyamalan.


Kort om filmen

Fem mennesker går ind i elevatoren, som de har gjort tusinde gange før. Uden at hilse på hinanden, uden at se hinanden. Men da elevatoren pludselig går i stå uden mulighed for at komme ud, bliver de tvunget til at lære hinanden at kende – og de opdager til deres gru, at de alle sammen er der af en grund. Alle bærer de en frygtelig hemmelighed med sig, og netop denne dag og i denne elevator skal regnskabet gøres op.