Alt hvad du har

InstruktionJames L. Brooks

MedvirkendeReese Witherspoon, Jack Nicholson, Paul Rudd, Owen Wilson, Andrew Wilson, Kathryn Hahn, Yuki Matsuzaki, Brian O'Halloran, Shelley Conn, Gabriel Liotta, Domenick Lombardozzi, Mark Linn-Baker, Tara Subkoff, Molly Price, David A. Gregory, Daniel Benzali, Michelle DiBenedetti, John Tormey, Lenny Venito, Robert Bizik, Noelle Tremblay, Chelsea Salmon, Ron McLarty, Teyonah Parris, Christopher Fitzgerald, Michael Pericoloso, Will Blagrove, Matthew James Gulbranson, Dan Van Wert, Anthony Bradford, Thomas Walton, Kimberly Villanova, Laura Scruggs, Tracie Jules, Billy Lee, Cameran Surles, Michelle Taylor, Atif Lanier, Ernest E. Brown, Michelle Santiago, Megan Mazaika, Bennett Dunn, Bill Chemerka, Jessi Moore, Tom Delconte, Rachel Breitag, Logan & Lucas Victor, Mark Pricskett, Anthony Wanzer, Ken Farnell, Cyrus Newitt, Michael Baczor, John Doty, Greg King, Joseph & Michael Bassano, Marguerite Mastromatto, Mary Ann Pianka, Ronaldo J. Sellers, Meghan Lechette

Længde116 min

GenreKomedie, Drama, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen13/01/2011


Anmeldelse

Alt hvad du har

3 6
Lige lovlig afslappet

James L. Brooks er en herre, hvis navn påkalder sig en vis respekt. Han har været nomineret til hele otte Oscars, har arbejdet med nogle af de dygtigste skuespillere i Hollywood og har stået bag så fornemme film som “Broadcast News”, “Tid til kærtegn” og “Det bli’r ikke bedre”.

Han både skriver og instruerer selv, og en af grundene til, at så mange af hans film er så gode, er utvivlsomt hans rygte for at bruge årevis på at finpudse selv de mindste detaljer i manuskriptet, således at det endelige produkt er fejlfrit. Det er imidlertid også netop det forhold, der undrer en så meget ved “Alt hvad du har”, der til trods for at indeholde alle de sædvanlige fine Brooks-elementer netop synes at være gået helt galt i manuskriptdelen og i stedet præsenterer en historie, der er en besynderlig ujævn og ufokuseret størrelse.

Filmen følger to personer, der ramler ind i hinanden på, hvad der muligvis er deres livs værste dag. Lisa – spillet af Reese Witherspoon – er netop blevet droppet fra det softball-hold, hun ellers nærmest har dedikeret hele sit liv til. George Madison – i skikkelse af Paul Rudd – har derimod netop fået den ubehagelige oplysning, at han skal fyres fra sin fars firma, og at det oveni købet er sandsynligt, at han vil blive sigtet for bedrag, til trods for at han er ganske uvidende om nogen form for svindel. Det er jo ikke just det bedste udgangspunkt for en romance, og kærlighed ved første blik er da heller ikke ligefrem det, der indtræffer mellem parret, som dog alligevel finder et art fælles fodslag.

Lisa er dog allerede i et lidt halvhjertet forhold med den selvopslugte baseballstjerne Matt. Han spilles med godmodig blankhed af Owen Wilson, som her atter leverer en af de slags præstationer, som man måske nok har set lige lovlig ofte fra hans side, men som han ikke desto mindre er så umådelig god til. Han er så ubehjælpsomt amoralsk, at man ikke kan lade være med at synes om ham. Glimrende er også Reese Witherspoon, men det er først og fremmest Paul Rudd, der løber med opmærksomheden, og hans nedslåede, men aldrig helt besejrede attitude, vækker undertiden minder om en af Jack Lemmons klassiske roller.

Alt dette er ikke så overraskende, eftersom skuespillet så godt som altid er i orden i en James L. Brooks-film, men hvad der er mere overraskende er, at et af de svageste led i filmen viser sig at være Jack Nicholson, der mest af alt virker som en, som ved et uheld er vandret ind på det forkerte filmset og fremsiger replikker fra et andet manuskript. Samspillet mellem ham og de andre skuespillere er til tider næsten så skidt, at man nærmest fristes til at mistænke filmens skabere for at have optaget præstationerne hver for sig og så klippet dem sammen efterfølgende.

Alligevel er man for det meste muntert underholdt, og filmen giver sig selv frihed til at dvæle ved scener, som mere typiske romantiske komedier ville have skåret væsentligt ned. “Alt hvad du har” er i det hele taget stærkest i de dele, hvor den giver de tre hovedrolleindehavere plads til at boltre sig, og svagest der, hvor plottet træder i front. Og da filmen afrundes på den mest uopfindsomme vis, er det svært ikke at føle en vis skuffelse. Man er i behageligt nok selskab undervejs, men man kan vel godt forlange, at en kærlighedsfilm brænder med en smule mere passion, og dén udebliver fuldstændig. Hvis der har været nogen synderlig glød i manuskriptet, så er den forblevet på papiret.


Kort om filmen

Da Lisa bliver smidt af det professionelle softballhold, der ellers har været hele hendes liv, står hun pludselig over for at skulle begå sig i den “virkelige” verden. Derfor er det nogenlunde logisk, at hun indleder en affære med den selvcentrerede baseballspiller Matty – en lækker, men halvblank narcissist, der dog er i besiddelse af visse æresbegreber. Mindre forventeligt er det dog, at hun kort efter møder den nydelige, regelrette forretningsmand George, der både har et anstrengt forhold til sin far og står anklaget for seriøs økonomisk kriminalitet…