Det er ikke et helt enigt dansk anmelderkorps, der har taget armen om den nye danske ungdomsfilm “Hold om mig”.

Især Berlingske Tidendes anmelder skiller sig ud med en begejstret anmeldelse, hvori han bl.a. skriver: ”Det er svært at forlade en biograf grædende, men man slipper ikke for at gøre det efter at have set ‘Hold om mig’.”

Det lader dog til, at de fleste andre anmeldere har haft held med at slippe for det. Politiken skriver, at ”… spilletiden er for kort og filmen portrætterende og konfliktanalyserende snarere end episk,” mens Jyllands-Posten mener, at ”Dialogerne svinger mellem vellykket drenge-jargon og næsten karikerede børne/forældre- samtaler.”

Filmz’ anmelder er lidt mere positiv og skriver, at filmen indeholder ”… nogle ualmindelig veludførte skuespilpræstationer og enkelte deciderede fremragende stunder.”

Se, hvor mange stjerner anmelderne har givet “Hold og mig”.

Se også, hvor mange stjerner ugens andre premierefilm har fået af landets anmeldere (klik på filmens titel):

En ganske rar mand” – Ekstra Bladet skriver: ”… nogle af de på en gang sjoveste og mest frastødende sexscener, jeg længe har set.”

Mademoiselle Chambon” – Filmz skriver: ”… fremragende… overbevisende og vedkommende.”

Klik ind på Filmz senere i dag, hvor Filmz TV har mødt instruktøren bag “Hold om mig”, Kaspar Munk.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Riqon 14 år siden

Alle børnefilm handler om mobning i disse dage.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: