Årets Annie Awards domineres af Disney.

Disney dominerer igen animations-scenen. Nomineringerne til Annie Awards er afsløret.

Her topper den Disney-ejede Pixar-film “De utrolige 2” med 11 nomineringer fulgt af Disney-filmen “Ralph Breaks the Internet”, der fik 10 nomineringer.

I hovedkategorien for årets bedste animerede spillefilm kan de to Disney-film dog få kamp til stregen af Wes Anderson, Aardman Animations og ikke mindst Sony.

De står bag henholdsvis “Isle of Dogs”, “Early Man” og “Spider-Man: Into the Spider-Verse”, der kæmper om at blive årets bedste animations-film med “De utrolige 2” og “Ralph Breaks the Internet”, som er en sequel til “Wreck-It Ralph”.

Senest vandt “Spider-Man: Into the Spider-Verse” en stor animations-pris – læs om det her.

Annie Awards uddeles d. 2. februar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: