James Camerons “Avatar” vippede i den forgange uge “Titanic” af pinden som den mest omsættende film nogensinde, når man ikke tager højde for inflation, og sci-fi-filmen fortsætter med at lægge afstand til den tidligere rekordindehaver.
De nyeste tal viser, at filmen nu har rundet en ny, magisk grænse og omsat for 2 milliarder dollars på verdensplan! Det svarer til 10,66 milliarder kroner.
I USA ligger filmen i toppen af boxoffice-listen for 7. uge i træk, og om den kan slå “Titanic”s rekord på 15 uger som nr. 1, vil tiden vise.
Hvis man hører til en af de vel efterhånden få, der endnu ikke har fået set “Avatar”, har man stadig mulighed for at se filmen i biografer rundt om i landet.
#161 BN 14 år siden
Rettet! ;-)
#162 filmz-Bruce 14 år siden
Det er slet ikke det jeg siger. Men jeg har 6-8 anmeldere, som jeg sjældent går galt i byen med, som argumenterer uhyre godt og sagligt i deres kritik, positiv som negativ og som giver mig lyst til at se film og flere gange formår at ændre min holdning. Derudover er der stadig masser af film, hvor disse og undertegnede differentierer i vores holdninger. Behøver jeg at sige, at Ebert gav Crash 4 stjerner og jeg er komplet uenig med ham? :)
Good for you!
Man (jeg) undgår så bekvemt konflikter, hvis man tager den tilgangsvinkel :) Men nej, det mener jeg ikke. Min smag var absolut dårligere som 20 årig. Jeg havde overhovedet ikke den nødvendige erfaring med filmsyn for at kunne kvalitets bedømme film, som jeg har i dag og som sikkert er underlegen den erfaring jeg har, når jeg er 70 år. For ja, det er i mine øjne i særdeleshed et spørgsmål om erfaring, om at udfordre sig selv og se mere end frikadelle og hakkebøf film og så er det ikke mindst et spørgsmål om ens egne erfaringer i den virkelige verden, som er enorm vigtig faktor for at kunne se på film med andre øjne.
Som 20 årig var jeg umoden på mange måder og jeg var beskyttet på mange måder og derved kunne jeg ikke sætte en masse situationer på film i relief til virkeligheden og derfor fremstod mange film som uinteressante for mig. Sidenhen, når man er blevet slået til plukfisk i mange af livets henseender, så bliver disse films temaer pludselig meget relevante og en ny verden åbner sig op for en. Pludselig er mange røvkedelige intellektuelle film blot reflektioner af ens eget liv, realistisk portrætteret af en god historie og godt skuespil. Pludselig giver de mening på en måde, som må redefinere ens filmoplevelser.
Filmene har ikke ændret sig nej, men det gør ens opfattelse af dem automatisk, når man ændrer sig som menneske og man får et langt bredere grundlag for at kunne bedømme film.
Heller ikke her! Jeg kan blot bruge andres erfaring som redskab til at finde gode film, til at se på film på anderledes måder og til at forbedre mine egne filmsyn.
Det kan den muligvis for mig, hvis jeg pludselig kan se en film med andre og måske mindre fordomsfulde øjne.
#163 BN 14 år siden
Okay, så forstår jeg dig. :-)
Nej. ... Behøver JEG at sige, at jeg i dette tilfælde er enig med dig i at være uenig med Ebert? ;-)
Jeg kan sagtens følge dig i disse betragtninger. Jeg vil blot tilføje følgende nuance:
Ét er at "kvalitetsbedømme film"; noget andet er at blive "ramt" af en film på et rent personligt eller følelsesmæssigt plan, og visse temaer taler jo særligt til én, mens man er i alderen 15-25 år, hvorimod de som oftest taler mindre til én, når man har nået alderen 35-45 år. Eksempel: En film som 'The Breakfast Club' ramte med sin skildring af unges følelsesliv og problemer 100 procent plet hos mig, da jeg var 18-19 år. Hvorfor? På grund af netop mine "egne erfaringer i den virkelige verden".
Idag er jeg 25 år ældre og langt mere moden, og skildringen af de unges følelsesliv og problemer i 'The Breakfast Club' har længere ikke den samme relevans for mig og derfor heller ikke den samme effekt på mig, selvom jeg da godt kan huske hvordan jeg tænkte og følte dengang. ... Men er filmen dårlig, endsige et udtryk for en dårligere smag, fordi det idag i stedet er film om voksenlivets problemer der rammer plet hos mig? Jeg tror, at en persons alder godt kan spille ind her, så en god film på uretfærdig vis bliver gjort dårlig.
Jeg skal dog understrege, at jeg personligt stadig synes, at 'The Breakfast Club' er en virkelig god film.
Sorry, jeg burde have understreget, at jeg netop sigtede til det tilfælde, at man GENSER en film, fordi en eller flere filmanmeldere har fremhævet dens kvaliteter eller foreslået én at se filmen under en anden synsvinkel. Hvis oplevelsen stadig er den samme, kan jeg ikke gå med til, at grunden til at filmen ikke "virker" for mig, skulle være, at jeg ikke er "ekspert". :-)
#164 filmz-Bruce 14 år siden
At jeg argumenterer for, at Crash er ringe, betyder jo ikke, at Ebert dermed har dårlig smag. God og dårlig smag, kendetegnes først og fremmest i mine øjne ved tendenser i et bredt udvalg af ens filmsyn og bedømmelse heraf. Jeg kan sagtens bramfrit sige "det er dårlig smag" at kunne lide Crash, men ok, så simplificerer jeg også tingene :), for så tager jeg dermed ikke resten af personens filmbedømmelser op til overvejelse. Crash er ikke i sig selv en ringe film, dårlig produceret og dårligt ageret af skuespillerne. Tværtimod. Sekvenserne med Matt Dillon er særdeles gode.
Jeg opponerer blot over den ekstremt simplificerede karikering af situationer, som skal få vores indre jeg til at se racismens fæle ansigt. Det er skåret ud i pap, både melodramatiske og spektakulært, så jeg nærmest kan smage opkast i min mund. Giv mig dog kredit kære instruktør, for at kunne tænke selv. Det kunne ligeså godt være Panserkrydseren Potemkin. Propaganda i forklædning.
Mht Breakfast Club, så tror jeg ikke, at man som person der ældes, vil miste taget med ens ungdom og ikke fortsat kunne identificere sig med teenagealderen og da slet ikke med film, som engang "sagde en noget". Jeg ser det ikke som en ulempe, at have flere erfaringer med i bagagen, altså have voksenlivets problemer med under huden, når der skal bedømmes en film. Tværtimod. Jo mere empati man har i flere henseender jo bedre. Og hvem siger, at en film om et givent emne, bedømmes bedst af den gruppe som emnet omhandler, her teenagerne? Når man ser filmen som ældre, så ser man måske pludselig også situationen gennem lærerens øjne og opdager, at han måske er lovlig karikeret udfra et teenage synspunkt, måske for at ramme teenage målgruppen dobbelt, eller man forstår ham måske bedre og ser ham ikke i så fjendtligt lys?
#165 BN 14 år siden
Helt enig. (Omend jeg dog tror, der findes nogle voksne der kan være tilbøjelige til at glemme, hvordan det var at være ung.)
Det sidste ... for mit vedkommende. :-) Nemlig da læreren udtrykker sine bekymringer overfor viceværten. Som yngre så jeg ham mere som et rendyrket dumt svin, der mindede mig om mindst to af mine egne lærere fra folkeskolen.
#166 filmz-ab 14 år siden
Udpeges der ikke en vinder af de 6000 medlemmer, som komiteen har? Derudover synes jeg du ser helt sort og hvidt på det. Mange film der vinder får jo ofte en bred anerkendelse i form af kritik og publikum/fans. Så dette vil du også blot afvise? Jeg synes du stiller mange ting op på en måde, efter dit behag.
Det kan jeg kun være enig i.
Det var jo det du sagde i starten. Så er Eberts smag jo ikke så god som din, eller ligemeget værd som din? Dem der kunne lide Crash, respekterer jeg pga uenigheden, ikke i, at de har ligeså god smag som jeg, skrev du??? Men du kan da sagtens finde 10-20 anmeldelser hvor du er enig med Ebert. Så har du nemlig et bredt udvalg, og derfor konklusionen må være den samme. Jeg synes du modsiger dig. Og hvis en samg først kendetegnes ved et bredt udvalg, jamen hvad er en dårlig smag så? Hvad for nogle film skal man ha på listen?
God pointe. Selvfølgelig har ens smag udviklet sig med årene, men samtidig er man måske også blevet mere kritisk og forventningsfuld (kan være både god og dårlig ting), at man har glemt hvordan det er at se drengerøvs film, som tit får skæld ud. Før i tiden kunne man måske godt nyde en actionfilm som den var, og idag skal man satme analysere den slags ihjel, og vende enhver sten for at søge efter plot og indhold. En hvis glæde er også gået tabt, jo mere kritisk man bliver, da man har så travlt med at finde den "gode smag" a la eksperterne. Film er et sted også just fun, og hvis man tager eksperternes ord for gode vare hvergang, så så jeg sq sjældent en god og underholdende film. Ta' en som Michael Philips, som ofte er så negativ og kynisk, at man næsten kan forudse hans domme. Han er selvfølgelig god, men har sq også mange gange åndssvag kritik, som man ryster på hovedet. Det samme kan siges om Ebert. Jeg ser helst Richard Roaper :-)
#167 BN 14 år siden
Selvom visse film og filminstruktører i udgangspunktet ikke interesserer mig, kan jeg godt lide at læse dybdegående bøger, artikler og anmeldelser om dem skrevet af "eksperterne". Og her ud fra vælger jeg sommetider at give en bestemt film eller en instruktør, som jeg ellers ikke ville have beskæftiget mig med, en chance. Det kan jeg godt bruge "eksperterne" til.
Hvad jeg derimod IKKE kan bruge "eksperterne" til, er at lade dem afgøre hvad der er sand filmkunst, og da slet ikke hvis de har tendens til at skelne mellem såkaldte "mainstream" film og filmkunst, eller hvis de sætter lighedstegn mellem "absurd og uforståeligt" og "intellektuelt" eller mellem "socialrealistisk, trist, gråt og deprimerende" og "meningsfyldt".
Her kan "eksperterne" rende og hoppe.
;-)
#168 filmz-ab 14 år siden
En "chance" giver jeg såmænd også, og den slags læser jeg også, og ser forskellige interviews. Men de er sq ikke hævet over alle andre mennesker, som også har forstand på film/kritik og den salgs. Og jeg er helt enig i din sidste afsnit.
#169 Geekalot 14 år siden
#170 BN 14 år siden
hehe