SCI FI Channel har givet grønt lys for produktionen af et to-timers pilotafsnit til “Caprica”, der vil fungere som en “Battlestar Galactica”-prequel.

Ronald D. Moore og David Eick står også bag den mulige nye serie, og optagelserne til pilot-afsnittet er sat til at begynde i Vancouver i Canada i løbet af foråret.

Handlingen i “Caprica” bliver sat 50 år før begivenhederne i “Battlestar Galactica”. Serien vil følge to rivaliserende familier, familien Greystone og familien Adama, der begge vokser sig store i de 12 kolonier. De to familier konkurrerer bl.a. i et teknologisk kapløb om at komme først med kunstig intelligens og robot-teknologi, hvilket senere fører til udviklingen af Cylonerne.

Det har før været fremme, at “Caprica” var på vej, men tidligere forlydender er gået på, at serien var blevet droppet.

”Jeg glæder mig over chancen for at udvide Galactica-universet og kunne gå dybere ned i oprindelseshistorien,” fortæller Moore. ”Det er også herligt at få chancen for at lave en anderledes form for science fiction-serie. En, der er endnu mere karakterdrevet og ikke er afhængig af eksplosioner for at drive historien.”

Eick udtaler endvidere: ”Selvom ‘Caprica’ får sin egen personlighed, vil den videreføre ‘Battlestars’ forpligtelse til at flytte grænserne for genren, og vi er glade for, at SCI FI har givet os en ny mulighed for at fortælle karakter-drevne historier på en udfordrende facon.”

Fjerde sæson af “Battlestar Galactica” får amerikansk premiere 28. marts med to special-afsnit, mens de første reelle afsnit starter ugen efter.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 vapor 16 år siden

Elsker BSG, men jeg er lidt skeptisk overfor denne spin off...
Gravatar

#2 filmz-Kadann 16 år siden

Mere BSG til folket!
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 Saenjaina 16 år siden

I will eat this raw.
Gravatar

#4 The Insider 16 år siden

So say we all :-)
War. War never changes.
Gravatar

#5 El vez 16 år siden

Frakkin eh!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 enfilmnørd 16 år siden

Lyder lækkert
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#7 Slettet Bruger [3617570381] 16 år siden

Meh... Prequels er sgu sjældent ret meget værd, og BSG uden cylons? Not my thing! Og endnu værre er det da, hvis cylonernes fortid skal flettes endnu mere sammen med Adama-familiens....
Gravatar

#8 filmz-jonaz.dk 16 år siden

hmm... der kommer jo nok Cylons.. men sikkert ret sent i serien.
Og det bliver de gamle og vildt kiksede. Som man så et glimt af i Razor filmen I lettere revideret udgave. Men stadig kiksede.

og kommer der noget overhovedet til at fylde ud på action og suspense kontoen i mellemtiden før Cylon oprøret "bliver meget interessant" at se.
konkurrencen mellem de to familier lyder umiddelbart ikke som materiale til episk space battle. :/
og beskrivelsen som anderledes og karakterdreven uden nødtvendigheden af store eksplosioner. skaber tvivl i mit sind for coolness potentialet.

krydser fingre for at Ron er cool som han plejer og sparker max ræv.
Gravatar

#9 gi-jones 16 år siden

Problemet ligger for mig mere i, om det bliver interessant at se BSG uden de karakterer vi kender og elsker i forvejen.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#10 The Insider 16 år siden

Blev vist i nat :-)



Synes, det er lidt plat, men Tigh, Roslin og Adama er seje :-)
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: