Kupfilmen “The Town”, som Ben Affleck både har instrueret og medvirker i, debuterede på 1. pladsen på den amerikanske boxoffice-liste med en omsætning på 23 mio. dollars.
Filmen omhandler Doug MacRay (Affleck), der er leder af en gruppe bankrøvere i Boston. Dougs liv ændrer sig, da han møder den smukke Claire Keesey (Rebecca Hall).
Se også: Trailer til Ben Afflecks nye film “The Town”.
Den romantiske ungdomskomedie “Easy A” kom ind på 2. pladsen med 18 mio. dollars. Filmen har 22-årige Emma Stone i hovedrollen som en high school-pige, der lyver om, at hun har mistet sin mødom.
Thrilleren “Devil”, der er baseret på en historie af M. Night Shyamalan, indtog 3. pladsen med 12 mio. dollars, mens sidste uges nr. 1, “Resident Evil: Afterlife”, faldt ned på 4. pladsen.
Christopher Nolans sejlivede “Inception” hoppede op på 8. pladsen fra sidste uges nr. 10, mens “The Expendables” røg ud af top 10 – men dog med manér, idet filmen i weekenden passerede de 100 mio. dollars.
Se også sidste uges boxoffice: ”Resident Evil: Afterlife” skyder sig ind på boxoffice-toppen.
#1 filmz-Sichlau 14 år siden
Devil skulle desværre have en ganske skuffende historie, but then again it's M.N.S....
#2 filmz-Utyske 14 år siden
http://www.rottentomatoes.com/m/the_town/
#3 filmz-ab 14 år siden
Glæder mig vildt!!
#4 Svagin 14 år siden
Man kan jo se Gone Baby Gone som opvarmning. Han person og miljø beskrivelse af boston og dennes indbyggere er fantastisk.