Der er allerede tegn på, at 3D også vil blive brugt mere og mere i film med almindelige skuespillere, hvilket hurtigt leder tankerne mod, hvordan de vil blive brugt i fremtiden. Man kunne forholdsvist let forestille sig 3D anvendt i ‘Inception’, men hvad med ‘The Social Network’? ‘Skyggen’? ‘Det hvide bånd’?
I denne udgave af Benways Blog ser Filmz’ anmelder Søren Ildved på 3D-trenden, der hurtigt er ved at ændre filmlandskabet – på godt og ondt.
Læs mere i Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?.
#41 nwinther 13 år siden
Problemet er blot, at 3D også er begrænsende - både teknologisk, filmisk og biologisk/optisk.
Teknologien er ikke tilstrækkelig (og bliver det måske aldrig) til at levere skarp 3D. Dernæst skal man have særlige briller på, for at det virker - teknologien får måske bugt med dette problem - men det er ikke en fordel, at publikum skal iklæde sig særligt udstyr for at se filmen.
Filmisk er 3D problematisk idet det menneskelige øje ikke er skabt til 3D. Derfor begrænser det hvorledes klipningen kan foregå. Derudover er der problemet med, at 3D kan virke forstyrrende på billedet - og filmen. Man kan fanges af en 3D detalje som ikke er vigtig - det kan forstyrre hele plottet og det viste ophører med at være en film, og bliver i stedet til en vandrutchebane.
Optisk/biologisk kan mennesket ikke beskue 3D uden videre - nogle slet ikke. De berømte hovedpiner tyder på, at det kan være problematisk. Men uanset, så skal hjernen på overarbejde, og 3D-effekten skal derfor have tid til at "sætte" sig i hjernen - hvilket begrænser mediet - det udvikler det reelt ikke.
For at sammenligningen med f.eks. farver og lyd skal holde, er det væsentligt at se på, hvilket potentiale der ligger i 3D.
Farver var oprindeligt også "gimmick" - man håndkolorerede filmen, f.eks. med stik-flammer i skuddueller mv. Det tilførte ikke filmen noget væsentligt ud over lidt opmærksomhed (Avatar - anyone?). Senere blev farver fuldt udviklet, og blev om ikke plotbærende, så støttende for plottet. Man kunne i dialogen omtale farver, og det gav mening for beskueren. Forestil jer dialogen mellem Vermeer og Griet i "Girl with a Pearl Earring" om grundfarverne. Denne dialog ville ikke være mulig - eller i hvert fald ikke give mening - i sort/hvid.
Lyd giver mere eller mindre sig selv. Kun meget få ord kunne vises i stumfilmens tid - og det forudsatte, at folk kunne læse.
3D bidrager ikke med noget i denne kaliber. Det gør muligvis en film mere interessant - og med de rigtige "film" også oplevelsen af filmen anderledes. Men den kan intet gøre ved plottet, dialogen eller den overordnede historie. Det er sikkert fint i Tron, hvor der ikke er en egentlig historie men hvor det handler om en "oplevelse". Og Avatar går jo alene over i historiebøgerne, fordi den indtjente mange penge. Og selv plotfattige film, f.eks. mange komedier, ville ikke blive bedre, fordi de bliver i 3D - en joke bliver ikke sjovere i 3D. Og derfor ser jeg ikke 3D som udviklende for filmmediet - fordi filmene bliver noget andet - oplevelser - "rides" - forlystelser.
Det betyder naturligvis ikke, at filmene ikke kan laves i 3D. Men det er på ingen måde nogen filmisk revolution.
Meget af den samme kritik kan rettes mod Surround-Sound og HD-TV. Det bidrager ikke med noget væsentligt til film. Jotak, jeg vil da gerne have et skarpt billede. Men ingen af de film der er lavet til dato, har været afhængige af en særlig høj opløsning, eller mange højttalere for at fungere.
#42 Taxwars 13 år siden
Som sagt ovenfor, det bidrager ikke med noget væsentlig til en film.
#43 Fruit4ever 13 år siden
#44 elwood 13 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#45 stereocyclop 12 år siden
Claus